Færdselsforseelser

Kvinde taget for spritkørsel

En 50-årig kvindelig bilist var så spirituspåvirket, at hun måtte støttes, da hun skulle ud af bilen, mandag kl. 13.05 på Skagensvej i Hjørring.

Den støttende hånd sad på lovens lange arm, så kvinden har fået udtaget en blodprøve, og når promillen er fastlagt, kan kvinden se frem til et retsligt efterspil for spirituskørsel.