Kvinde tog rulletur i sin bil
Kom ud i rabatten og mistede herredømmet over sit køretøj ved Skjellerup
Opdateret kl. 19:00
SKJELLERUP: En yngre kvinde mistede ved 13.35-tiden lørdag eftermiddag herredømmet over sin bil, da hun kom kørende ad Skjellerupvej og skulle gennem en blød kurve.
- Vi fik alarmen 13.34 og meldingen lød på, at kvinden var fastklemt. Da vi kom til uheldsstedet, var den unge kvinde dog kommet ud af sin bil efter at være rullet rundt et par gange, og nogle forbipasserende havde taget sig af kvinden, fortæller René Nikolajsen, indsatsleder ved beredskabet i Mariagerfjord Kommune.
Kvinden blev kørt til Aalborg Universitetshospitals traumecenter, hvor hun blev tjekket for sine nakkesmerter og skader på sine ben.
Men hun var ifølge indsatslederen ikke kommet alvorligt til skade.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.