Kvinde var voldelig overfor politimand

Vold 22. april 2003 08:00

BRØNDERSLEV: En 40-årig kvinde fra Brønderslev er sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, efter hun natten til søndag var voldelig overfor en politimand. Episoden fandt sted på et værtshus i Brønderslev, og betjenten kom til skade med sit ene ben ved overfaldet. Kvinden var sammen med en 41-årig mand fra Hørby på værthuset, da manden i følge politiet gik amok, og en patrulje blev tilkaldt. Manden er en kending af politiet. Han lavede meget tumult og fik natten til søndag lov til at sove rusen ud i detentionen. Han er sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og han havde i øvrigt også en kniv på sig. Kvinden, der i følge politiet optrådte hysterisk, er sigtet for overtrædelse af politivedtægten og for vold mod tjenestemand, og hun overnattede ligesom sin ven i detentionen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...