Kvindekamp på Søsportsvej

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Medlemmer af Aalborg Dame Roklub anno 1931. Privatfoto

De færreste ved det. Men på Søsportsvej i Aalborg har både kvindekamp og klasseskel afsat sig tydelige spor. Som nu Aalborg Dame Roklub, der blev stiftet i 1916. Aalborg Roklub var nemlig kun for mænd. Eller hvad med Ægir - tidligere ARK Arbejdernes Roklub Aalborg. Den blev dannet, fordi arbejdere havde svært ved at blive optaget i de to andre roklubber. 75-årige Grethe Rønn fra Aalborg Dameroklub, har personligt oplevet en god bid af hele historien. Naturligvis ikke stiftelsen af Aalborg Roklub i 1886 eller tilblivelsen af Aalborg Dame Roklub 30 år senere. Det var dengang frøkenerne Leonora Berglind og Anna Pingel blev nægtet optagelse i førstnævnte klub, hvorefter de tog konsekvensen og oprettede deres egen. At der langtfra var tale om vilde rødstrømper, fremgår af samme Leonora Berglinds udtalelser til en avis om kaproning kontra stilroning (motionsroning): ”Ser det ikke rædsomt ud at se de sveddryppende kvinder der synker sammen i båden – så er roning en grim sport!” På det tidspunkt var mange yngre medlemmer kommet til ADR. De var helt uenige med deres formand, og i 1926 måtte et flertal i bestyrelsen tage konsekvensen og gå af. Nu havde kvinder i Aalborg både deres egen klub og kunne tillade sig at ro uden at skulle se ladylike ud samtidig. Klubben optog dog kun nye medlemmer på gamle medlemmers anbefaling. På samme måde skulle et medlemskab af Aalborg Roklub anbefales af tre medlemmer. Det gav ikke plads til mange mennesker udenfor det bedre borgerskab, så i 1942 stiftede en gruppe værftsarbejdere ARK Arbejdernes Roklub Aalborg. Inden årets udgang havde klubben fået 46 kvindelige og 115 mandlige aktive medlemmer. Med dette sidste skud på stammen var der gjort plads til alle med lyst til at ro i Aalborg. Det var der også i Lemvig, hvor fiskeeksportør og bjergningsentreprenør Aage Rønns 20-årige datter Grethe i 1951 blev frigivet som roer i Lemvig Roklub. Kvinderne forventedes dog at lægge roningen på hylden, når de blev gift og fik børn. - Man skulle være en god hustru og mor, mindes Grethe Rønn. Hun blev hurtigt en meget aktiv kaproer i Lemvig Roklub. Kom i bestyrelsen, blev ungdomsleder og langtursstyrmand. I 1953 gifter hun sig med en anden aktiv roer i klubben, men stopper ikke af den grund. De tre døtre, som parret får i årenes, ændrer heller ikke på situationen, og dermed skiller Grethe Rønn sig markant ud fra tidens kvindeideal. - Det var bestemt ikke tidstypisk, at jeg roede og instruerede - selv som gravid. I 1966 flytter parret til Vestbjerg, og Grethe Rønn melder sig ind i Aalborg Dame Roklub. Ni år senere opfordrer klubbens seneste formand hende til at blive formand. Helt i tidens ånd har klubben været kollektivt ledet i et par år. Det er også i den periode, at mange dameroklubber landet over lægges sammen med herreroklubber. Men ikke i Aalborg. - Det var en betingelse for mit formandsskab, at ADR ikke blev slået sammen med Aalborg Roklub. Der var en indædt, indgroet modstand imod mænd, og det er der ikke noget at sige til. Mændene ville tage magten, siger Grethe Rønn, og mindes, hvordan Aalborg Roklub havde planer om at bruge ADR til kaproningsafdeling. - Og hvis de manglede en båd, kunne de finde på at gå ind hos os og tage en. Grethe Rønn har det, med egne ord, fint med blandede klubber. - Men vi piger har også brug for et sted, hvor vi kan snakke sammen. Mænd har deres skydeklubber, Lions klubber og den slags. Fra 1975 til 1985 er Grethe Rønn formand for Aalborg Dame Roklub. Det bliver en tid, hvor aktivitetsniveauet stiger, og formanden på alle måder forsøger at få flest mulige kvinder på vandet. - Før var der meget faste hold. Hvis en ikke mødte op, tog man ikke andre med, selv om de var nede i klubben, beretter den tidligere formand, der hurtigt fik indført et system med åbne hold. Et system, der i øvrigt fungerer den dag i dag. Sidste i halvfjerdserne kunne Grethe Rønn dog ikke ændre på, at kvinder normalt stoppede med at ro, når de blev gift og fik børn. - Det var en hel sensation, at vi var fem kvinder, der mødtes i klubben klokken syv om morgenen og trænede til veteranstævne - først i Amsterdam, og næste år Prag. Selv dengang - 60 år efter klubbens stiftelse - kunne en ren kvindestyret forening vække forundring hos omgivelserne. Som nu den svenske deletation, der var på besøg i klubben. - De spurgte, ”jamen, hvem ordner økonomien?” ”Det gør vi selv.” ”Jamen, hvad så med økonomien?”, mindes Grethe Rønn. Hun fik også ændret på ro-klubbernes samarbejde omkring Regatta-festerne. De plejede at foregå i Aalborg Roklub, hvor kvinderne fra ADR så kunne få lov at gå til hånde, servere maden og i øvrigt servicere de deltagende roere. - Jeg ville have festen her i ADR. Det er den, der giver overskuddet. Enden blev, at Regatta-festerne på skift blev holdt i Ægir (det tidligere ARK Arbejdernes Roklub Aalborg), Aalborg Dame Roklub og Aalborg Roklub - sådan som det også sker i dag. Så meget for kønnenes kamp på Søsportsvej i Aalborg. Og klassekampen? Om den er død eller lever videre, kan altid diskuteres. På Søsportsvej eksisterer ARK Arbejdernes Roklub Aalborg stadig. Siden 1955 har det bare været under navnet Roklubben Ægir. Mange studerende af begge køn foretrækker denne roklub, som man efter formand Olav Knudsens mening stadig med rette kunne kalde ARK - nu bare som en forkortelse af Akademikernes Roklub...