Fjerritslev

Kvindeklub på vej i Lions

Lions Club i Fjerritslev forsøger nu at oprette en lokal afdeling for kvinder. 15 interesserede deltog i et indledende møde for at høre om arbejdet i Lions og om, hvordan man andre steder de senere år har oprettet kvindeklubber. Karl Kr. Madsen fra Lions Club oplyser, at der nu er dannet en interessegruppe, og dens medlemmer vil hver især forsøge at finde flere interesserede til det næste møde 3. april på Fjerritslev Kro. - Målet er 25-30 medlemmer, når man starter, men det er jo ikke noget, man lige gør. Det tager tid, siger han.