Håndbold

Kvindelandsholdet spiller i Gigantium

Den midlertidige landstræner i kvindehåndbold, Jan Pytlick, har torsdag udtaget sin første trup, og den meget alsidige Louise Mortensen fra Aalborg DH har fået genvalg efter EM i Sverige, hvor hun ellers ikke fik meget spilletid.
arkivfoto: Michael Bygballe

Den midlertidige landstræner i kvindehåndbold, Jan Pytlick, har torsdag udtaget sin første trup, og den meget alsidige Louise Mortensen fra Aalborg DH har fået genvalg efter EM i Sverige, hvor hun ellers ikke fik meget spilletid. arkivfoto: Michael Bygballe

AALBORG:Det danske kvindelandshold i håndbold skal for første gang i næsten to år optræde for det nordjyske publikum, og samtidig bliver Aalborg DH’s hjemmebane i Gigantium for første gang rammen om en landskamp. Det sker onsdag 28. februar, men endnu mangler Dansk Håndbold Forbund at finde en modstander. - Oprindelig var der lavet en aftale med Rusland, men de har desværre meldt fra, oplyser formanden for Jysk Håndbold Forbunds nordjyske kreds, Villy Nielsen, der glæder sig til begivenheden. - I kredsbestyrelsen betragter vi landskampe i området som flødeskum på lagkagen. På den måde kan vi profilere håndbolden bedst muligt. Villy Nielsen tilføjer, at kredsen har allieret sig med Aalborg DH, der skal varetage en række praktiske opgaver i forbindelse med landskampen. De danske håndboldkvinder spillede senest i Nordjylland for knap to år siden. Da blev Lotte Kiærskous afskedskamp afviklet i Arena Nord i Frederikshavn, hvor Ungarn vandt 26-23. I august 2004 vandt Danmark i Aalborg Stadionhal 29-24 over Spanien i en opvarmningskamp til OL i Athen.