Kvindelig fundet i fryser efter 28 år

Nyligt afdød mand i USA bar tilsyneladende på en stor hemmelighed.

Ida Amalie Bodh Have,
Under oprydning fandt renrøringsarbejdere et 28 år gammelt kvindelig i en fryser. Desværre havde fryseren ikke været tændt. Arkivfoto
USA 25. oktober 2011 17:52

Tidligere på måneden døde 80-årige Francis Frank Julian på et hospital i Maine i USA. I forbindelse med rengøringen af et lagerrum tilhørende den afdøde mand gjorde hans børn en uhyggelig opdagelse. Børnene fandt nemlig liget af en kvinde i en fryser. Det skriver abcnews.go.com. Politiet mener, at der kan være tale om en tidligere kæreste til Francis Frank Julian. Kvinden, Kitty I. Wardwell, var 29 år, da hun i 1983 forsvandt efter et skænderi med Francis Frank Julian. Sagen genoptaget Ifølge politiet forklarede den dengang 52-årige Francis Frank Julian, at han havde sat Kitty I. Wardwell af ved et motel i New Hampshire og aldrig set hende igen. Hverken Francis frank Julian eller andre blev nogensinde mistænkt i sagen. Politiet har nu genoptaget sagen, og retsmedicinere er i gang med at fastslå kvindens identitet og dødsårsagen. Det er dog ikke helt lige til, da fryseren ikke har været tændt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...