EMNER

Kvindelig præst kunne ikke være i fred

Sognepræst Lisbeth Baggesen følte sig generet af enlige mænd i præstegården i Vrensted. Derfor sagde hun op.

Andre menneskers mangel på respekt for privatlivet er hovedårsagen til, at Lisbeth baggesen ikke kunne fortsætte med at bo i præstegården i Vrensted.Foto: Henrik Louis

Andre menneskers mangel på respekt for privatlivet er hovedårsagen til, at Lisbeth baggesen ikke kunne fortsætte med at bo i præstegården i Vrensted.Foto: Henrik Louis

Kort tid efter at Lisbeth Baggesen for tre år siden flyttede ind i præstegården i Vrensted, var der indbrud i præstegården. En mand brækkede et vindue op, kravlede ind og gemte sig ovenpå, mens Lisbeth Baggesen var hjemme. Hun led ingen overlast ved indbruddet og der skete ikke så meget andet, end at hun kom til at føle sig utryg. Det er derfor sognepræsten i Vrensted og Thise sogne som omtalt i gårsdagens avis har sagt sin stilling op og flytter fra Vrensted. - Når nu der er skrevet om det, synes jeg menigheden skal have hele sandheden, siger Lisbeth Baggesen. - Det er ikke Vrensted, jeg ikke kan holde ud. Det er præstegården, fastslår hun. Indbruddet blev meldt til politiet, der også fandt ud af hvem manden var. Men Lisbeth Baggesen ønskede ikke at der blev rejst tiltale, da manden var en kirkegænger. - Sket var sket og han fik besked på at holde sig væk, hvilket han har gjort, fortæller hun. Men siden har der været et par andre enlige mænd, der har opsøgt hende i præstegården og ikke helt forstået, hvor hendes grænser gik. - Præstegården ligger lidt afsides, og da jeg kom hjem fra sommerferie i august var to af vinduerne ødelagt, fordi nogen havde forsøgt at komme ind. Det var derfor jeg fik behov for at komme på fysisk afstand nu. Jeg begyndte at gå og tænke, hvad bliver det næste? Jeg har forsøgt at komme videre, men det har undergravet glæden ved at være her. Alle ved jo hvor præsten bor - og at hun bor alene, fortæller Lisbeth Baggesen. Hun søgte menighedsrådene om dispensation fra bopælspligten til at flytte fra præstegården, men menighedsrådene sagde nej, og derfor sagde hun sin stilling op. - Jeg flytter til Hjørring hvor mine nære venner og min familie bor. Det var også dét, jeg søgte om, og jeg har været så glad for det hele herude, så jeg havde jo håbet at jeg fik lov. Samarbejdet med menighedsrådene og personalet har været godt og jeg holder så meget af menigheden, siger hun. Lisbeth Baggesen har ikke fortalt vidt og bredt om sine ubehagelige oplevelser i Vrensted Præstegård. - Præstens arbejde er i sin natur ensomt. Vi skal værne om de mennesker vi kommer i berøring med, så vi kan ikke tale til højre og venstre om de problemer vi har. Jeg har holdt lidt lav profil, for jeg vil ikke hænge nogen ud. Så snart jeg siger noget, begynder folk jo at gætte på hvem det er, og i nogle af tilfældene er det ikke engang sikkert at de selv ved at de har krydset min grænse, påpeger hun. - Jeg går ikke og er direkte bange, men et hjem skal være et sted, hvor man er tryg og glad. I stedet blev det en meget stressende faktor at bo her. Man ved aldrig hvem der ringer på døren. Lisbeth Baggesen har fået et vikariat i Vester Hassing, men skal lige sunde sig lidt, inden hun begynder at arbejde igen.