Atletik

Kvindeløb er nu for hele familien

Mænd og børn sendes på orienteringsløb

Mens mor løber kan du komme med far på et orienteringsløb i Aalborg City.
Mens mor løber kan du komme med far på et orienteringsløb i Aalborg City.

AALBORG: Smuk Kvindeløb byder i år på orienteringsløb for mænd og børn. Så mænd hold jer ikke tilbage fra en tur til Aalborgs Havnefront tirsdag aften 19. august.

Mens kvinderne løber fem eller ti kilometer, kan du sammen med jeres børn eller dine kammerater jagte poster i baggårde, smalle stræder og pladser i Aalborg City. Der er tale om et kort løb, så du kan være tilbage, når kæresten eller hustruen kommer i mål.

Løbet er ganske gratis. Du møder blot op ved Aalborg Orienteringsklubs stand på Aktivitetspladsen ved Elbjørn og får et orienteringskort i hånden med indtegnede poster.

Løbet er naturligvis for alle, så også kvinder kan mellem klokken 17 og 20 få en tur i byen med orienteringskort i hånden.

Fortsat ledige pladser

I skrivende stund er 1600 tilmeldt Smuk Kvindeløb, som Aalborg Orienteringsklub afholder for ottende gang på Aalborgs Havnefront.

Et område der har været igennem en voldsom transformering siden det første løb i 2007.

Har du ikke tilmeldt dig kan det nås endnu. Vi har i år 2100 pladser. Du kan melde dig til på løbets hjemmeside frem til søndag 17. august.

Er der ledige pladser så sælges de også på dagen mod et ekstra gebyr. Som tidligere år er hovedsponsoren adidas på pladsen med et løbetæppe, hvor du kan få testet din løbestil.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden