Kvinden der var med til at skabe Freud og Jung

Ny film om en glemt pioner i psykoanalysen

"Jeg hed Sabina Spielrein" hedder en dokumentarfilm af den tysk-svenske instruktør og filmskaber Elisabeth Márton, der fra i aften vises i Biffen ved Skråen i Aalborg. Filmen bygger på et overraskende fund gjort i en kælder i Psykologisk Institut i Geneve i 1977. Blandt breve og dagbøger blev fundet en udførlig korrespondance mellem to af psykoanalysens mest indflydelserige mænd, nemlig Sigmund Freud og Carl Gustav Jung. Men også med en ukendt russisk kvinde ved navn Sabina Spielrein. Hendes bidrag blotlægger de tre personers usædvanlige forhold og udpensler de dramatiske historier bag den akademiske facade. Sabina Spielrein var selv en banebrydende forsker inden for psykoanalysen og filmen fortæller gennem hende og brevene om den psykoanalytiske bevægelses opståen. Spielrein udviklede teorier, som Freud byggede videre på, selv om hun i dag må nøjes med at figurere som en fodnote i Freuds skrifter. "Jeg hed Sabina Spielrein" er filmen om en russisk-jødisk kvinde, der i starten af 1900-tallet ambitiøst forsøgte at dele sit liv mellem karrieren som forsker og rollen som god hustru, mens drømmen om at få gengældt følelserne fra hendes store kærlighed, Carl Gustav Jung, altid forfulgte hende. Hun efterlod sine breve og dagbøger, da hun i 1923 forlod Geneve og flyttede tilbage til sit hjemland, nu Sovjetunionen. I et væv af gamle (og ofte ganske uhyggelige) filmdokumenter, fotografier og dramatiserede faktascener vil filmen gennem Sabina Spielreins liv fortælle historien om en verden i forandring som følge af videnskabelige, samfundsmæssige og ikke mindst politiske revolutioner. Filmen er lavet med støtte fra svensk, dansk og finsk filminstitut samt en række fonde. Historien starter i 1904, da den smukke, begavede 19-årige pige fra det russisk-jødiske købmandshjem i Rostov blev sendt til behandling for "hysteri" i Zürich. Syv år senere tog hun selv lægeeksamen og udgav i 1912 en psykoanalytisk pionérafhandling, hvor hun opdager den aggressive komponent i kærligheden. Som Jungs patient og elskerinde blev hun svigtet og fornægtet. Han ville bevare sit ægteskab. Da hendes forældre bebrejdede ham dobbeltspillet, tilbød han at tage honorar for "behandlingerne". Han havde jo nok så ædelt "nægtet sig den glæde at skænke hende et barn", påstod han krænket i et brev til Freud. - Jungs erfaring af sine egne skyggesider lå formentlig bag hans begreb om "skyggen", ligesom Sabinas dagbøger fra de år foregriber hans tanker om anima og animus, skriver Søren Vinterberg i Politiken om filmen. Hun følte hele livet, at "arieren" Jung havde draget hende ud af mørket; men hun giftede sig med lægen Pavel Scheftel i 1912, hun var analytiker i Genève i 1921. Fra 1923 drev hun en børnepsykologisk klinik i Moskva, men i 1926 vendte hun hjem til fødebyen ved Sortehavet og faldt sammen med sine to døtre for tyske kugler i en massehenrettelse af byens jøder i 1942.