Kvinden og kartoflerne

For kartoffelavler Anni Eriksen får rodfrugtens nye rolle næppe nogen betydning

Lad være med at dreje kostpyramiden på køleskabsdøren 180 grader rundt. Det fastslår Enæringsrådet. De har undersøgt om en amerikansk forsker påstande om, at lyst brød, ris, pasta og kartofler ikke bør være en del af vores basiskost. - Men så vidt er der intet sundhedsmæssigt belæg for at gå. Især ikke, når det gælder kartoflen, siger formand for Ernæringsrådet dr.med. Bjørn Richelsen til nyhedsbrueauet Ritzau. For Anni Eriksen er nyheden om kartoffelens etablerede plads i kostpyramiden en glædelig overraskelse. - Det er dejligt, for det er mest de ældre, som har spist kartofler. Men den er jo sund og billig. De unge gider bare ikke. Det skal helst være mikroovnsmad. Ja, min egen datter gider ikke skrælle kartofler, fortæller Anni Eriksen. Men hun har også en særlige interesse i at hyppe rodfrugten. Anni Eriksen er nemlig kartoffelavler. Faktisk en af de eneste kvinder, der står i spidsen for en stor kartoffelavlergård. I 1996 mistede hun sin daværende mand og stod alene med Brunmosegård og Høgholt i Aabybro. Anni Eriksen tvivlede. Var det en for stor opgave? Hun kom til at tænke på sin fars livsmotto: "Man kan ikke sige nej til noget, man ikke har prøvet.". Anni Eriksen tog imod udfordringen. - Det har været hårdt, men jeg har ikke fortrudt det, fortæller hun om ansvaret for de 74 hektar kartoffelmarker. - At lægge kartoflerne i jorden, se dem spire og vælte op af jorden, det er fascinerende, siger Anni Eriksen. Anstrengelserne resulterer i 25-28.000 tønder af 100 kilo kartofler om året. Hvis kartoffelen får en renæssance får det næppe den store betydning for Anni Eriksen, da hun leverer på kontrakt blandt andet til Netto.