EMNER

Kvinden og kvæget

Fra Uggerby i nord til Ribe i syd hjælper Anne-Mette Søndergaard kvægbønder med at få succes.

Som 24-årig nyuddannet agronom fra Landbohøjskolen i København blev Anne-Mette Søndergaard mødt af en landmand med bemærkningen: Nå, ser kvægrådgivere sådan ud nu om dage! - Men da jeg var kommet i gummistøvlerne - havde kigget på kolorte og sagt min mening om tingene og vist, at jeg ku' li' køer - så var han fuldstændig ligeglad med hvor gammel jeg var, og at jeg var en pige, fortæller Anne-Mette Søndergaard. Otte år senere arbejder Anne-Mette som chefrådgiver hos LandboNords KvægRådgivningsTeam, men hun er velkommen hos landmænd i store dele af Jylland og på Fyn. God rådgivning er nemlig i høj kurs, og traditionelle grænser er blevet nedbrudt på området. - Da jeg begyndte, var det atypisk, at man hentede rågivning udenfor sit område. Men udviklingen er eksploderet siden, og folk flytter deres rådgivning derhen, hvor de finder en, der matcher. Det handler jo meget om kemi, siger Anne-Mette. - Der er nogen mandlige kolleger, der mener, jeg har en fordel, fordi jeg kan slippe af sted med at sige ting, som andre ikke kan. Men jeg tror ikke, det har med køn at gøre. Det har noget at gøre med, hvordan man siger tingene. Man skal gøre det med et glimt i øjet, og så skal man have noget at have sin mening i, når man uddeler ris eller ros, fastslår hun. Kan ses på bundlinjen Mælkeproducent Erik Grønlund fra Valsgård ved Hobro vil godt skrive under på dette. Han har fået både ris og ros af hende. - Jeg fik anbefalet Anne-Mette i 2002 og har brugt hende siden. Jeg får desuden min økonomiske rådgivning samme sted. God rådgivning kan helt klart ses på bundlinjen. Men kun hvis du følger rådgivningen og opnår de resultater, som som du og rådgiveren går efter. Det er derfor, jeg bruger Anne-Mette. Og når man betaler for en god rådgivning, så skal man også være åben og tage i mod rådene. Ellers flytter man ikke noget, siger han. Erik Grønlund har været landmand siden 1984. Han købte sin nuværende gård i 1989. Han har 175 jersey årskøer på gården og lige så mange kvier. Erik og Anne-Mette sidder bænket ved bordet i køkkenet på Erik Grønlunds gård til en snak om, hvad der rykker inden for rådgivning. Anne-Mette er ikke i tvivl: - Hvis det er penge, man forsøger at motivere dem med, så sidder de og kigger ud af vinduet. Det har de hørt hundrede gange før. Det er nogen andre ting: Man skal få landmanden til at synes, det er en sport at nå de og de mål. Og hvis man bruger lidt ekstra tid på hver ko her og nu, så kan han ikke kun spare penge, men også en masse tid senere hen. Det kan de meget bedre bruge, for det er tiden, landmændene mangler, siger hun. - Erik og jeg gør det til en sport at vædde om tingene: Vædde en kage eller rundstykker, og det sjoveste er selvfølgelig, hvis Erik vinder. Jeg laver altid væddemål, som landmanden har mulighed for at få succes med. Så skynder han sig at ringe, når målet er nået og fortæller, at nu skylder jeg rundstykker. Nogle rives, andre nappes - Men alt kan ikke væddes væk. Nogen skal man ?rive i?, og jeg har også en, der skal ?nappes? hårdt! Landmænd er nemlig lige så forskellige som alle andre. Der ligger således en pædagogisk opgave for rådgiveren i at finde netop den måde, man kan flytte folk på. Det hjælper således ikke bare at være en heks, siger Anne-Mette. - Nogle enkelte gange kan jeg godt stå og tænke, hvorfor der er én, der har ringet til mig, hvis han alligevel ikke følger mine råd. Jeg står jo ikke og fylder dem med pis til 950 kr. i timen. Hvorfor skulle jeg det? Jeg er kun interesseret i, at det skal lykkes for dem. Det er det, de har betalt mig for, siger hun. Erik indrømmer, at han har fået ris af Anne-Mette, men hvis man spørger ham om, hvor mange roser, han har fået, så bliver han tavs på den beskedne måde. Anne-Mette er imidlertid ikke mundlam: - Erik er heldigvis en meget dygtig landmand. Det er jo en luksussituation, hvor det er nemt at finde roser for en rådgiver. F.eks. er reproduktionen på gården helt fantastisk. Han er god til at få kvierne og køerne med kalv til tiden. Hver gang en ko har fået kalv, så topper hun i ydelse. Så det er vigtigt, at en ko får en kalv om året. Nogen ligger helt nede på 0,7 kalve pr. ko om året - andre 1,1 kalv. Jo flere kalve, desto højere mælkeydelse, og Eriks produktion er på 1,1. Hun fortæller, at den eneste måde man kan opnå det på er, at holde dyrene under opsyn og se, hvornår de springer og dermed signalerer, at de er klar til at blive insemineret. - Det er måske dér, man mange gange kan spotte en dygtig landmand, siger hun.