Kvinder de nye idoler

Ny generation af voksne kvinder på vej til at dominere politik, erhvervsliv og kultur

Charlotte Rørth,
Socialdemokraterne får 20,5 procent i ny meningsmåling. Der er klart blåt flertal i Folketinget.. Foto Scanpix
Erhvervspolitik 18. september 2011 06:00

Kvinder omkring de 50 er den første generation af mange kommende med både karriere og familieliv, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Det giver dem så meget mere tid til egne projekter og job, at de er frontfigurer ikke bare på den politiske scene, men også i erhvervs- og kulturlivet. - De kan, vil og ved så meget, og nu har de tid til at vise det. Så vi står overfor en stor omvæltning i mange dele af samfundet, fastslår professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen. I topform Voksne kvinder i dag bestyrer over 80 procent af den private økonomi, de er uddannede som ingen generation af kvinder før dem, de er klart de flittigste kulturbrugere, og de er fysisk og psykisk i topform. - De er de første, der har klaret arbejdslivet lige så godt eller bedre end mændene, samtidig med, at de har været mødre. Når børnene flytter, har de enorme mængder energi at bruge af, siger læge Charlotte Bech, der netop har udgivet en bog om kvinders overgangsalder. Den energi har erhvervslivet spottet, erfarer rekrutteringsrådgiver gennem 25 år, Anne Grete Lysgaard. Kun lige begyndt - De er eftertragtede, men de ved, hvad de gider bruge deres tid og kræfter på, så mange af dem vælger at gå egne og helt andre veje, end mændene har gjort, siger direktør Anne Grete Lysgaard og påpeger, at udviklingen kun lige er begyndt, da kvinderne bliver bedre og bedre uddannede og "generelt har flere af de kvalifikationer, der gør sig på arbejdsmarkedet fremover, især indenfor samarbejde og kreativitet." - De bliver så enormt stærke fra nu af og fremover, at de vil fjerne årtiers fokus på ungdommen, siger professor Michael Hviid Jacobsen om de voksne kvinder, han har døbt generation Q.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...