Kvinder fik et ViNK fremad

Vækstgrupper af erhvervsdrivende kvinder i Hjørring og Frederikshavn bygger bro over Uggerby Å.

Poul Christoffersen
15 kvinder fra forskellige brancher samlet i Væksthuset i Hjørring. Yderst til højre ses Anne marie Nørgaard, Akupunkturklinikken.
Frederikshavn 1. marts 2009 17:32

Krisestemning og pessimisme var ikke nået til de højere luftlag på 9. sal i Hjørring Erhverv center, da 15 erhvervsdrivende kvinder stak hovederne sammen for at blive klogere på, hvordan de kan skabe vækst og/eller større kvalitet i hver deres egen lille forretning. Tirsdag eftermiddag og aften var de samlet til en workshop, hvor de to proceskonsulenter Anna Porse og Line Grønbech satte kvinderne i gang med at tænke utraditionelt. - Det er første gang det er lykkedes at skabe en vækstgruppe af kvinder i Hjørring, og en tilsvarende gruppe samles onsdag i Frederikshavn. Der er 20 kvinder tilmeldt vækstgruppen her, og det er langt over forventning, at 15 møder op her, sagde Karen Bagge-Nielsen, Frederikshavn Erhversråd til NORDJYSKE under workshoppen. Hun er projektleder for oprettelse af ViNK, Vendsyssels innovative Netværk for Kvinder, der består af de to nyetablerede netværk. Inspiration Et at formålene med ViNK er at deltagerne får inspiration til at komme videre. Læs hele historien i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidendes frederikshavnudgave og hjørringudgave mandag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...