Danmark

Kvinder flygter fra bilværkstederne

Platte jokes og mandlig værkstedshumor er hverdagen på mange bilværksteder, og det får kvinderne til at holde sig væk

Kvindelige mekanikere er et særsyn - måske på grund af tonen på værkstederne. Foto: Colourbox

Kvindelige mekanikere er et særsyn - måske på grund af tonen på værkstederne. Foto: Colourbox

DANMARK:Mange kvinder forsøger at undgå turen til bilværkstedet. I stedet får de en mandlig bekendt eller et mandligt familiemedlem til at stå for værkstedsbesøget.

Det viser en undersøgelse på autobutler.dk.

For at undgå at skulle forhandle på værkstedet vælger kvinder ofte at ordne værkstedsbesøget via nettet. Undersøgelsen viser, at knap 50 % af alle kvinder, besøger det lokale værksted, når bilen er i stykker, hvorimod 75 % af alle mænd gør det.

I stedet spørger hver tredje kvinde et familiemedlem, mens mænd foretrækker at klare det selv. Her spørger kun 16 % af mændene et familiemedlem, hvis noget på bilen skal ordnes.

Ifølge autobutler.dk selv skyldes det stemningen på værkstedet, der virker diskriminerende og indeholder for meget mandehørm.

- De kvindelige bilejere bruger en internetbaseret portal som vores, fordi de mest af alt er irriterede over deres lokale værksted, hvor de som kvinder bliver fremmedgjort. Samtidig er der desværre alt for få kvindelige mekanikere, hvilket er med til at fastholde den stærke mandehørmskultur på værkstederne, siger Peter Zigler, partner og medstifter af autobutler.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.