Kvinder går i høje hæle og ikke på toilettet

"Bollevenner"

Meget skidt kan man mene om filmen "Bollevenner", men den danske titel er da humor anvendt på film, hvis vigtigste mål er at være tjekket.
Film 22. september 2011 06:00

Respekt for den danske titel "Bolle-venner" - den kan umuligt være tænkt som fluepapir men nærmere som et advarselsskilt til alle os, der ikke er forblændet af tanken om Justin Timberlake i bar krop. Den danske bonderøvsoversættelse af "Friends with Benefits" tyder på stor humor i vores del af oversætterbranchen, for hvis der er noget filmen "Bollevennner" ikke vil være, så er det utjekket. Filmen er helt igennem markedsanalyseret til at sælge alt fra drømmen om den store kærlighed med Justin Timberlake, iPads, smartphones og alt det isenkram man ikke når at opfatte bevidst, mens musikken forfører os. Men tjekket eller ej, der er altså noget befriende ved titlen "Bollevenner", for den siger meget ærligt, hvad filmen handler om og også en del om abstraktionsniveauet. Kort sagt: Det er ikke dybe sager, man får smækket i fjæset, når man vælger at bruge en aften i sit liv på at se "Bollevenner". Først og fremmest sidder man og kigger på nydelige Justin Timberlake (The Social Network) og søde Mila Kunis (Black Swan) i hovedrollerne som de to ufrivillige singler, Dylan og Jamie, der mødes, da hun skal headhunte ham til et fedt job, i den fedeste by, i den fedeste verden af alle - reklameverdenen. Selvfølgelig! Med kønsløse Barbie og Kent som bærende karakterer i filmen har man en slem formodning om, at man nok ikke får indfriet de i forvejen ofte skuffede drømme om et glimt af det rigtig frække på film. Desværre får man ret, og må nøjes med en ligegyldig viden om, at Justin Timberlakes faste bagdel sikkert ville klare blyanttesten med bravour. Platte og kvindechauvinistiske betragtninger indrømmer jeg, men omvendt så er det jo det, "Bollevenner" handler om: At være lækker på den rigtige måde og sjov i replikken på den amerikanske måde. Kun dåselatteren mangler til at samle op på alle de fritgående one-liners i filmen. Hovedpersonen, Jamie, siger på et tidspunkt, at hun ville ønske, at hendes liv var en film, for så ville hun altid se perfekt ud og aldrig skulle på toilettet ... og så ville en mand selvfølgelig komme løbende ind fra kulissen og sige, at han elskede hende. Så er de gode gammeldags kønsroller på plads - kvinder skal sidde pænt på deres bagdel, sige nej til analsex, som Jamie gør, og vente pænt på, at en mand vælger dem. Jamie forsøger en enkelt gang at tage skovlen i egen hånd og udvælger selv en mand at date ... han knalder hende og skrider, selvfølgelig. Slam! Så kvinde, hvis du vil bestemme farten, så bliver det højest sandsynligt alene. Slutninger, hvor en kvinde siger, jamen jeg godt kan få et fedt liv, uden eller mens jeg venter på en mand, er ikke rigtige gangbare, så derfor må man i filmen "Bollevenner" atter slæbes igennem verdens ældste plot i Hollywood, der går ud på, at mand sårer kvinde dybt, fordi han ikke selv er klar over, hvad hun virkelig betyder for ham. Mand indser, hvad kvinde betyder for ham og sætter noget helt vanvittigt i værk (i "Bollevenner" en afskyelig og pinlig dansescene) for at vise kvinde, hvor meget han mener det. Kvinde græder over det pludselige initiativangreb og tilgiver straks. Vi andre kvinder sidder tilbage i biografmørket og tænker, hvornår det mon bliver vores tur til at medvirke i en rigtig sjov komedie i virkeligheden ...eller gør vi? Katja Christensen katja.christensen@nordjyske.dk "Bollevenner", 2011 Org. titel: Friends with Benefits Instr.: Will Gluck 1 time og 49 minutter Premiere Aalborg

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...