Kvinder i rødt

Konfliktstart med sang og smil

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Birgitte Nielsen og hendes tjekkiske rottehund Chanel strejker ikke, men Birgitte gik med i demonstrationen i sympati med sin mor, der er hjemmehjælper. Foto: Carl Th. Poulsen

Vi vil have ligeløn, ikke pigeløn, sang hjemmehjælperne, social- og sundhedsassistenter, da de i går leverede generalprøven på et rødt forår. De mandlige portører var også med, men kvinderne sang både bedst og højest. I postrøde jakker, med røde håndformede "plakater" og FOAs røde fane i spidsen marcherede et par hundrede strejkende og sympatisører i går eftermiddag gennem Frederikshavn. Ruten gik fra Plantagen via Nørregade til Danmarksgade. Budskabet var klart og hørligt: Mere i løn og flere hænder. Demonstrationen sluttede på Rådhuspladsen. Med en påmindelse fra demonstrationslederne til de strejkende om, at de ikke har fri. Mange af dem møder op igen i eftermiddag, når FOA holder strejkegryden i kog med happenings fem steder i kommunen: på Kirkepladsen og Føtextorvet i Frederikshavn, på Viggo Hansens Plads i Skagen og ved SuperBrugsen og SuperBest i Sæby.