Sæby

Kvinder knækket af chokstart

SÆBY:Sæby Basket Ball Clubs kvindelige flagskib er kommet i skrapt selskab i 1. division. Holdet måtte i Aarhus se sig slået af AUS 76-56 efter periodecifrene 25-15, 14-13, 17-15 og 20-13. Sæby-kvinderne kom ud for lidt af en chokstart, idet AUS satte pres på fra start samtidig med, at Sæbys forsvar ikke levede op til normal standard.Det betød, at holdet efter bare fem minutters spil var bagud hele 4-17. Senere kom Sæby bedre ind i kampen og spillede i flere perioder lige op med hjemmeholdet og leverede her flot spil i både angreb og forsvar. Det lover godt for de kommende kampe. Sæbys topscorer var Sandie Frandsen med 15 points.