Kvinder med tag på kugler

Bowlingmesterskab til Hobro IK

Mesterskabet blev spillet hjem af Lotte Mikkelsen, Maria Bjørn, Lek Rasmussen og Bente Dahlin. Privatfoto

Mesterskabet blev spillet hjem af Lotte Mikkelsen, Maria Bjørn, Lek Rasmussen og Bente Dahlin. Privatfoto

Dameholdet fra Hobro Idræts klubs bowlingafdeling har for første gang nogensinde vundet det jyske mesterskab for 3 mands hold. Finalen blev afviklet i Løvvang, hvor Hobro-holdet, der til daglig spiller i 1. division, bl.a. mødte ligaholdet fra BK Viborg samt hold fra både 1. og 2. division. Holdene slog hinanden på skift, og efter syv kampe stod fire hold lige med hver 10 point. Derfor blev det samlede keglefald afgørende, og med et samlet keglefald på 3887 og et holdsnit på 184, gik titlen til Hobro. Holdet vandt med beskedne 30 kegler foran BK Viborg og med Viking fra Århus på tredjepladsen. Det var takket være en fornem slutspurt med serier på 585, 559 og 607, at Hobro strøg til tops. Spillerne på holdet var Lotte Mikkelsen, Maria Bjørn, Lek Rasmussen og Bente Dahlin.

Forsiden