Fødevarer

Kvinder på gæstevisit

Madlavningshold inviterede fruerne på middag

NØRRESUNDBY:Ved de nydeligt dækkede middagsborde i Multihallens selskabslokaler ved Gl. Lindholm skole er tonen ganske pæn. Kan manden ikke finde ud af at holde mund, når der bliver holdt tale, skal konen nok få ham til det. Et enkelt blik kan sige så meget. Ude i køkkenet er stemningen til gengæld nogenlunde som den plejer at være, når AOF's kursister samles tirsdag eller torsdag i skolekøkkenet i kælderen på Gl. Lindholm skole. Holdene er forbeholdt mænd, og denne lørdag aften samler adskillige travle mænd sig i køkkenet, mens fruerne lader sig beværte med en festmiddag i tilstødende lokaler. - Han er en lille mand, så det er klart at han også har en lille hjerne. Og se de her små ører. Det er derfor han ikke kan høre noget. Peter Nielsen, også kaldet Pilfinger, hiver demonstrativt i sin medkursist Bruno Nielsens ører. Fem minutter tidligere har han - uden mindste diskretion - hevet samme Bruno Nielsen væk fra det veldækkede bord, hvor forretten er ved at forsvinde indenbords hos de cirka halvtreds kursister med koner. Rosa stegt oksefilet med bønne sauté og harlekinmajs, sauce bordelaise og pomme risolles skal snart afløse den røgede forel med stuvet spinat. Man skal vel afslutte sæsonen med manér. Men hvor er fadene, som hovedretten skal serveres på? De er årsagen til, at Peter lige med høj stemme har fortalt Bruno, at han skal ud at have skæld ud, hvorefter samme Bruno er blevet fulgt hele vejen ud i køkkenet med Peter Nielsens tunge hånd over sin spinkle nakke. - Han havde jo ikke stillet fadene det rigtige sted. Men han er nu god nok alligevel, mener Peter Nielsen. Og giver Bruno Nielsen en ordentlig krammer og et kys på munden. - Kom her og hjælp. Sådan er det også om torsdagen. Det er de to eneste, der aldrig laver noget, blander en tredje kursist sig, og vil også have et kys. Mange øgenavne Det er Jørgen Nielsen, eller Tosse Jørgen, som han også kaldes. Mange af kursisterne har øgenavne - især den lille snes, der har en fælles fortid hos Aalborg Boilers, sådan som de tre ovennævnte nielsen'er. - I bund og grund har vores kursus ikke noget at gøre med at lave mad. Det er socialt samvær, der står i højsædet, forklarer Peter Nielsen, og tilføjer ved nærmere eftertanke: Og så lærer vi noget. Vi har en god kok. Det synes Viggo Nielsen fra Vodskov også. Da han for nogle år siden afsluttede en tyve år lang karriere som sælger indenfor træ- og metalindustrien for at gå på efterløn, begyndte han at tage madlavningskurser. Først i tre år på et aftenskolehold i Nr. Uttrup. Siden hos AOF på Gl. Lindholm skole. - I Nr. Uttrup havde vi en husholdningslærerinde, fortæller han, og prøver at forklare forskellen på hende og kokken Anders Andersen. Små fif - Det er noget med forskellige arbejdsgange. Her får vi mange små fif i køkket, siger Viggo Nielsen, og kan alligevel ikke komme i tanker om nogle af de mange fif. Sidemanden, Jens Zachariasen kommer til hjælp: Hvis sovsen er brændt lidt på, så tager sukker den brændte smag. Men sådan nogen råd glemmer vi nemt - det brænder jo ikke på for os... - Nej, sovs, det er han ikke glad for at lave, blander Viggos kone Jytte sig. Det varer endnu et år før hun stopper som hjemmehjælper, så hun nyder, at gemalen er begyndt at lave mad derhjemme. Om ikke andet, så når de får gæster. - Det er mig, der har stået i køkkenet næsten alle årene. Så det er en stor lettelse. Og han er rigtig god til det. Jytte Nielsens glæde er ikke svær at følge, når man hører mandens bekendelser. - Sådan har det kun været i de sidste fire år. Førhen tog jeg hende op af sengen, selv om hun var syg, for at hun skulle lave mad til mig.