Kvinder sikrer mangfoldighed

Demokratisk problem at kvinder fylder så lidt i politik

NORDJYLLAND:Kvinder og mænd er ikke ens. Og netop det er en væsentlig grund til, at det er vigtigt med ligestilling, også når det gælder repræsentation i byråd. Det mener Mai-Britt Iversen, socialdemokratisk medlem af Aalborg Byråd, hvor hun har siddet i foreløbig syv år. Forskellen på mænd og kvinder styrker de politiske beslutninger, som hun ser det: - For 20 år siden sagde vi, at mænd og kvinder er ens. Men vi har forskellige udgangspunkter og ser tingene fra forskellige vinkler. Derfor er det nødvendigt med begge køn repræsenteret, for så sikrer vi bedre og mere nuancerede løsninger. Det er for eksempel tydeligt at se, at kvinder ikke er helt så entusiastiske som mænd over en ny, stor bygning, mens der er andre områder, hvor kvinder typisk er mere interesserede. Selv blev hun valgt ind i byrådet med det klare forsæt at få plads i det "tunge" tekniske udvalg, som traditionelt set er domineret af mænd. Men siden har hun skiftet indstilling, og nu sidder hun i socialudvalget: - Selve byrådsmøderne er måske ikke altid så spændende, men det er arbejdet i udvalgene. Det er nærværende og konkret, og dér kan man virkelig få indflydelse på beslutningerne. Mai-Britt Iversen nævner beslutningen om distriktsbørnepasning som et godt eksempel. Principielt kunne Aalborg uden at bryde nogen lov spare adskillige millioner kroner ved at lade hele kommunen være ét dagpleje- og ét børnehavedistrikt - med den konsekvens, at mange forældre måtte køre meget langt for at aflevere og hente børn . Ligeledes ville de færreste børn så opleve at komme i skole sammen med kammerater fra børnehaven. - Beslutningen om at lade det være opdelt i distrikter har jeg været med til at træffe. Og det er jeg glad for. Demokratisk problem Hendes kollega i Aalborg Byråd, Vibeke Gamst (K), der er i gang med sin første periode, har samme opfattelse: Resultaterne vil blive bedre, hvis de træffes af byråd med ligelig fordeling af mænd og kvinder: - I virkeligheden synes jeg knap nok, at man har krav på en begrundelse, for det er i sig selv et demokratisk problem at kvinder udgør så lille en procentdel af de folkevalgte. Ann-Dorte Christensen, lektor, ph.d ved FREIA, Center for Kønsforskning, Aalborg Universitet, fremhæver ligesom Mai-Britt Iversen større forskellighed og mangfoldighed som en central begrundelse for at sikre en højere grad af ligestilling i politik. - Dertil kommer det demokratiske argument. Det udtrykker ikke ikke demokrati særlig godt, at 90 procent af landets borgmestre er mænd. Men balancen bør ikke kun omfatte køn - det er også vigtigt at sikre en bedre aldersmæssig og etnisk fordeling, mener Ann-Dorte Christensen. - Målet må være en ligelig fordeling. Det er farligt at sætte tal på, men når næsten tre fjerdedele af byrådsmedlemmerne er mænd, så er der i hvert fald ikke balance. Kvoter dur ikke Den lige fordeling kan sikres på mange måder, men kvoter hører ikke til de velegne, i hvert fald ikke i Danmark, mener lektoren fra AAU: - Det fungerer i de andre nordiske lande, men det er ikke vejen frem i Danmark for øjeblikket. Vi har nærmest fået konstrueret en modsætning mellem kvoter og kvalifikationer, så som det er nu, tror jeg ikke, at kvoter er et velegnet redskab til at fremme ligestillingen. I Sverige besluttede en række partier efter et valg først i 90'erne at sikre kvinder hveranden plads på listerne. Det skete efter et valg, hvor andelen af kvinder i Rigsdagen faldt dramatisk - hvorefter kvinder fra flere partier luftede tanken om et kvindeparti. I Danmark er holdningen næsten modsat: - SF har tidligere haft stor succes med kvoter, men senere opstod der meget modstand – især fra de unge kvinder i partiet. De følte, at de blev valgt på deres køn frem for deres politiske kvalifikationer, siger ph.d. studerende Tina Kjær Bach, Aalborg Universitet.