Kvinder udsat for røveri

København: To kvinder blev i går eftermiddag udsat for et hjemmerøveri i en villa på Amager ved København. De to var netop kommet hjem, da en mand og en kvinde trængte ind og truede dem med en pistol. Derefter blev de anbragt i et værelse og bagbundet, oplyser Michael Klausen, Københavns Politi. Røverne gennemrodede villaen og stak af med et uopgjort beløb i kontanter./ritzau/