Brønderslev

Kvinderne blev forkælet

Ladies Night i Manna-Thise Multihal

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ladies Night var populært hos deltagerne.

MANNA-THISE:Forleden havde Manna-Thise Borgerforening arrangeret Ladies Night i Manna-Thise multihal. Hallen var pyntet op med balloner, lys, blomster, lanterner og guirlander.

Arrangementet var for kvinder over 18 år og havde til formål at forkæle kvinden.

Flere firmaer og private var inviteret til at udstille deres produkter og der blev handlet flittigt ved de mange boder.

Tupperware, Gade&Juul, Blondehuset fra Løkken, City-Klip og Bakkegårdens Aloe Vera var nogle af de udstillere, der havde sagt ja til at deltage i aftenens arrangement.

Slagter Krabbe leverede tapas og der blev budt på velkomstdrink ved indgangen.

95 kvinder mødte op klokken 17.30 og gik ad den røde løber ind i hallen. Humøret var højt.

- Vi er så taknemmelige over, at så mange kvinder ville deltage i vores arrangement, siger Anita Jellesen, der er kasser i borgerforeningen. Det har været spændende at planlægge sådan en aften og vi vil rigtig gerne gentage succesen.

Flere udstillere havde lavet konkurrencer, så flere heldige kvinder gik hjem med præmier i form af creme, slankeforløb, sukkerfrie snacks og smykker.

Ladies Night var som før nævnt arrangeret for at forkæle kvinden, men også for at fremme glæde og sammenhold.

- Det giver en helt speciel følelse at sidde så mange kvinder sammen. Alle var kommet for at hygge sig. Detaljerne var så gennemførte og feminine og det sætter prikken over i’ et ved sådan et arrangement, tilføjer Katrine Bahn Taagaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst