Kvinderne går i krig

Kvindelige danske soldater kæmper i dag i frontlinjen på lige fod med mændene

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der har været undskyldninger nok for at holde kvindelige soldater væk fra kampzoner, men i praksis har kvinderne vist sig at være lige så velegnede til de farlige situationer som mændene. Billedet er fra Irak, 2006. Arkivfoto: Ritzau/Polfoto

Alarmen hyler. Alle kaster sig ned på jorden, knuger hænderne blåhvide over hjelmene og håber på det bedste. Et varmesøgende missil brager ned i Golf Bravo 81-basen i Helmand provinsen. To soldater bliver sprængt til døde. Den pansrede mandskabsvogn buldrer tættere på kampens epicenter. Hun udstikker ordrer til føreren, og han parerer. Sammen med soldaterkammeraterne opsøger de hele tiden selv Taleban, udser dem i sigtekornet og skyder for at holde dem ude af ansvarsområdet i Afghanistan. De danske kvinder er i stigende grad med i forreste geled, når krigen er mest barsk. De udfører alle missioner og har alle tillidshverv. De lider under præcis samme risici og kummerlige forhold som de mandlige kolleger. Blandt det første hold i Afghanistan var fem soldater kvinder. I det nuværende er der 33. Sammenlagt er 5,2 procent af de danske soldater af hunkøn. Det er imidlertid en pauver andel sammenlignet med andre NATO-lande styrker, men stadigvæk et rekordhøjt tal, der stiger og stiger. Endnu en i geleddet kan blive 18-årige Vivi Andersen. Hun søger om optagelse i kamptropperne ved Jyske Dragon Regiment. - Jeg ved godt, at det kan lyde sygt for nogle, men jeg vil være helt ude i fronten. Man leger med skæbnen, men ved at være helt tæt på fjenderne føles det som om, man ved lidt mere om, hvad der sker, siger Vivi Andersen. Hendes primære motivation for at sætte livet på spil er at kunne forbedre tilværelsen for de civile afghanere efter årtiers religiøs undertrykkelse - især for kvinderne. - I mine små 19 år har jeg levet et rigtigt godt liv. De afghanske kvinder har haft et dårligt liv i 30 år. Jeg vil hellere gøre noget godt for flere folk end kun for én person. Altså mig, erklærer Vivi Andersen. XY er en fodtusse 2009 har været det hidtil blodigste år for de internationale tropper, og Forsvaret værdsætter kvindernes lyst til at hoppe i skyttegravene. For første gang i mands minde blander østrogen sig også langsomt med testosterondunsten i de amerikanske kampenheder. Det var ellers en komplet utænkelig situation for et årti siden. Den amerikanske hær var klodens skarpeste modstander af kvinder i direkte kamp. Argumenterne var utallige. Kvinders fysiske formåen er manden for underlegen. Deres smertetærskel ligeså. Lykkedes det dem at honorere de samme krav, risikerer deres tilstedeværelse i en deling at smadre den samlede koncentration. Fordi de tilhører det svagere køn, vil mændene bevidst eller ubevidst yde ekstra hensyn. Dermed ophører delingen med at fungere som en samlet enhed. På et tidspunkt får den sig selv dræbt. Men kvinderne blev ved med at presse på. De fik lov at rykke lidt nærmere slagmarken. De klarede opgaverne uden problemer. Kom ind på selve slagmarken. Ildkampen forløb uden ekstra hurdler. De amerikanske generaler indså slutteligt, at det var overflødigt at skelne mellem x- og y-kromosomer. Selvsamme erkendelse nåede det danske forsvar frem til længe før. I 1981-87 gennemførte Forsvaret en række forsøg med kvinders egnethed i kamp i hæren, ved søværnet og i flyvevåbnet. Resultatet blev, at fra 1988 kunne kvinder gøre tjeneste i egentlige kampenheder og -funktioner. Muligheden bliver flittigt udnyttet i Afghanistan, men fik sin ilddåb under Den anden Golfkrig fra 2003. Bedre til ransagning Selv om kvinderne har vist sig at være mindst lige så gode på aftrækkeren som deres mandige modstykker, fremhæver major og presseofficer Frede Damsø fra Forsvarets Personeltjeneste værdien af deres tilstedeværelse på civile patruljer. Den har vist sig at være særdeles givtig i Irak og Afghanistan, hvor opdelingen mellem kønnene i civilbefolkningen er knivskarp. I Irak ransagede patruljerne private familiers huse. Jagten gik efter oprørere eller skjulte våben. Med patruljens uanmeldte ankomst blev de irakiske familier skræmte, oprørte eller arrige. Og situationen blev let endnu mere ophidset, hvis de mandlige soldater tiltalte en af kvinderne i huset. Frede Damsø finder en rapport frem, der er forfattet efter missionen i Irak af en kvindelig overkonstabel af 1. grad. "Når man kommer til et hus, så er der mange generationer samlet - både kvinder og mænd. I en hvilken som helst sammenhæng skal man være opmærksom på at få kontakt til den ældste blandt både mændene og blandt kvinderne. Og så skal man vide, at i hjemmet er det kvinderne, der bestemmer," skriver hun. - Ved den viden, som overkonstablen tilegnede sig, opnåede hun nogle fordele i forbindelse med gennemførelse af ransagninger. Aflåste skabe blev mere eller mindre velvilligt åbnet, når hun kontaktede den ældste kvinde, da det ofte er hende, som har nøglen til skabe i hjemmet, fortæller Frede Damsø. Chikane og rygkvaler En bombe under succeshistorien er imidlertid, når soldaterkammeraterne går for vidt. I år er der anmeldt ti tilfælde af mobning eller seksuel chikane til Forsvarets Personeltjeneste. De og ikke mindst skyggetallene kan medvirke til frafald. Vivi Andersen er alligevel fortrøstningsfuld over for sin eventuelle karriere i kamptropperne. - Nogle gange fatter jeg ikke pigefnidderet, og jeg har altid kunnet godt med mænd. Jeg tror nok, at det skal blive godt, fremfører hun. Vivi Andersen har også erfaringer at trække på. I efteråret var hun indrullet hos ingeniørtropperne i Oksbøl, men kvitterede uddannelsen før tid. Blandt andet fordi kamptropperne trak mere. Inden da mærkede hun også til de hårde fysiske strabadser. Især hvordan ryggen slår knuder efter en hel dags march med en fuld opbakning bagpå. - Et eller andet sted inde i mig kan jeg da godt tvivle, om piger kan være med på samme niveau. Men der er brug for os, siger jeg så. Vi er også bedre på visse områder. For eksempel prøvede jeg at være blandt de bedste til kondition, fortæller Vivi Andersen.

Forsiden