Hjørring

Kviv skal mødes to dage i træk

} HJØRRING: Medlemmer af Kunstens Venner i Vendsyssel, KVIV, skal af huse to dage i træk her i februar. Først er der generalforsamling tirsdag 10. februar, hvor medlemmerne blandt andet skal gøre status over foreningens første år. Allerede næste dag har foreningen et arrangement, idet der er foredrag ved museumsinspektør Gertrud Oelsner fra Storstrøms Kunstmuseum, som vil fortælle om Frede Christoffersen, der for tiden udstiller på Vendsyssel Kunstmuseum.