Brovst

Kylling til 900 i Jernbanegade

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Borgmester Mogens Gade og kulturudvalgsformand Kim Bennike havde travlt med at vende kyllingefiletter på grillen.

BROVST:Godt 900 portioner kylling med salat og flutes blev der serveret, da Brovst Handelsforening holdt ”Chicken day - The Brovst way” i Jernbanegade i samarbejde med Rose Poultry. - Vi havde kylling til 1000 personer, så alle interesserede fik mad, siger Dorthe Petersen fra handelsforeningen. Fire griller var i gang i Jernbanegade, og de var bemandet med bl.a. politikere. - Der var lidt kø ved grillen, men folk tog ventetiden med højt humør, ingen havde travlt, siger Dorthe Petersen. Hun tilføjer, at Chicken day ikke kan matche by night arrangementerne i Brovst. - Men det var et rigtigt hyggeligt arrangement, og folk hyggede sig i gaden. I handelsforeningens bestyrelse er vi lidt lune på kyllinge-dagen. Når vi senere på måneden skal evaluere arrangementet, så vil vi overveje om det kan udvikles, siger Dorthe Petersen.