Kyneb skadet

Fodbold 8. oktober 2002 08:00
SILKEBORG: Aalborg Styrkeløfter Klub kom ved de jyske mesterskaber i trekamp i Silkeborg i gang med den nye sæson, og det første stævne bød både på godt og skidt. Det dårlige var, at klubbens mest markante løfter gennem de seneste år, Per Kyneb efter blot to løft i benbøj kom alvorligt til skade, formodentlig var det hans brokskade, der sprang op igen. - Per blev kørt på sygehuset i Silkeborg, hvor han var inde til observation, og han kom så hjem i dag, men endnu ved han ikke hvor slem skaden er, siger Tina Østergaard fra Aalborg Styrkeløfter Klub. Hun var til gengæld en del af det positive ved stævnet, da hun vandt sin klasse hos kvinderne, 60 kilo klassen. - Men det var mest fordi jeg var den eneste deltager. Jeg blev nemlig også småskadet og nøjedes med beskedne løft i både bænkpres og dødløft, siger Tina Østergaard, hvis total "blot" lød på 265 kilo. I 100 kilo klassen var det ligeledes aalborgensisk mester ved Kasper T. Nielsen, der slog en 18 år gammel dansk trekamprekord, da han løftede 770 kilo samlet og dermed havde en margen på 95 kilo til sølvpladsen. Også i benbøjbøj blev det til rekord med 307,5 kilo for juniorløfteren, der stillede op på lige fod med seniorerne og blev kåret som stævnets tredjebedste seniorløfter. I samme klasse blev Asbjørn Ettrup nummer fire med 642,5 kilo samlet. Også Frederikshavn Helse Center fik en bronzemedalje med hjem til Peter Andersen, der løftede 575 kilo. Derudover var der en fjerde plads til Aalborgs Flemming Jensen i 82,5 kilo klassen med 520 kilo, der var sølv til Mikkel Christensen med 685 kilo i 90 kilo klassen. Her fik Aalborgs Michael Jensen bronze med 677,5 kilo, mens Kim Fonseca og Peter Jensen blev nr. ni og 10. Og endelig blev debutanten Christian Sand nr. fem i 110 kilo klassen. - Næste større opgave er divisionsfinalen på hjemmebane i november, hvor vi har både seniorerne og juniorerne hos mændene med. Juniorerne er endda favoritter, mens det er lidt mere tvivlsomt med seniorerne, hvor Per Kyneb jo efer sin skade kommer til at mangle, siger Tina Østergaard. Jens
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...