Kynisk brug af terrorfrygt?

Næsten to måneder er gået, siden amerikansk ledede styrker indtog Iraks hovedstad, Bagdad, og bragte diktaturen Saddam Husseins regime til fald. Siden er det samme spørgsmål blevet stillet igen og igen i stadig mere højlydte vendinger: Hvad blev der af de meget omtalte masseødelæggelsesvåben, som var den egentlige årsag til, at USA og England - støttet af blandt andre Danmark - overfaldt Irak? I sin tid blev disse våben opfattet som en overhængende trussel mod ikke bare nabolande, men også amerikanske og britiske interesser, ja, mod selve verdensfreden. Verden venter stadig på svar. Og man bliver ærligt talt ikke meget klogere af at lægge øre til USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld. For på den ene side holder han fast i, at angrebet ikke blev iværksat på et forkert grundlag. Og på den anden side har han udtalt, at irakerne jo nok har nået at ødelægge sine masseødelæggelsesvåben lige inden krigen - men hvorfor så egentlig indlede angrebet? Eller rettere: Hvorfor bruge det som argument for angrebet? Ude på sidelinjen står en anden mand af betydning, USA's viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz med en uventet udtalelse, der rummer en meget lidt spiselig forklaring: At kampen om masseødelæggelsesvåben blev valgt, fordi det var noget, hele verden kunne samles op i lyset af terrorfrygten, især efter 11. september 2001. I virkeligheden handlede det mest af alt om bureaukrati. Og om hurtigst muligt at få rykket amerikanske tropper ud af Saudi-Arabien, fordi det var et af hovedmålene for terrororganisationen al-Qaeda, siger Wolfowitz. Selvfølgelig er det ikke vanskeligt at glæde sig over, at verden er blevet en diktator kvit. Omvendt ser det altså ikke godt ud, at der i den grad bliver sået tvivl om argumentet for i det hele taget at indlede et angreb. Og inden der bliver slynget for meget politisk mudder og dannet for mange myter og fjendebilleder, er det udmærket, at specielt Storbritannien er optaget af et indlede en undersøgelse af det uheldige spørgsmål: Har lederne løjet om grunden til krigen og derved spillet kynisk på en udtalt frygt for terror?