Kyoto-ratifikation kommet nærmere

Naturvidenskab 4. september 2002 08:00

} JOHANNESBURG: Kyoto-protokollen om klimaændringer er rykket nærmere. Ruslands premierminister, Mikhail Kasjanov, meddelte i dag, at den russiske regering snart forelægger parlamentet, Dumaen, et forslag om at ratificere protokollen. Da Kina også vil underskrive protokollen, begynder det "at ligne noget". Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i dag efter sit møde med Kasjanov ved topmødet i Johannesburg. - Det er et meget vigtigt skridt og et godt signal fra Johannesburg-topmødet. Som bekendt har EU jo allerede gjort det, sagde statsministeren. Ruslands ratifikation er afgørende for at få underskrifter fra 55 lande, som står for 55 procent af industrilandenes udledninger af CO2 og andre skadelige drivhusgasser. USA's præsident, George W. Bush, som ikke deltager ved topmødet, har afvist Kyoto-protokollen, som efter hans mening vil koste amerikanske job. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...