Kys det nu, det søde liv

Vi er trætte af kriser og kalorietabeller. Nu vil vi på konditori og smage på det søde liv

At nyde kager som på Patrice Bondus franske konditori Le Montmartre bliver dette års statussymbol, spår fremtidsforskere.Foto: Jens Astrup

At nyde kager som på Patrice Bondus franske konditori Le Montmartre bliver dette års statussymbol, spår fremtidsforskere.Foto: Jens Astrup

Gaflen skærer gennem Karen Blixen-kagen uden modstand. De tre lag med mokka i bund, creme og mousse lægger sig på siden. Klar til at blive nydt, være bløde mod kinden, smelte på tungen, give smil i mundvigene. Og det sker. Humøret kan ikke holdes nede, når man sidder med varm chokolade, flødeskum, blød tebolle og lagkage foran sig på selvsamme konditori, hvor mormor tog os hen som småpiger med fletninger, når vi var allermest heldige. Og hvor vi siden er kommet, når der har været tid under barsel med barnevogn, eller efter køb af det store skrud, eller når en dag skulle fejres, man skulle løftes, eller det bare faldt os ind at dreje fra Strøget og ind på Conditori La Glace i Skoubogade for at forkæle os selv og hinanden uden tanke for hverken taljer, kolesteroltal eller almen fedtforskrækkelse. Nu kommer de unge Og nu er det blevet trendy. - Der kommer flere end nogensinde. Og nej, nej, det er slet ikke cerutrygende ældre damer, ler chefkonditor Lars Juul, der har set en mere end voldsom vækst, siden han kom til La Glace i 1996. Nu har han 10 ude i konditoriet, og der er flere end 30 serveringsdamer inde i de lokaler, som i stil og stemning er som dengang i 1870, hvor Nicolaus Henningsen åbnede landets nu mest berømte kagested. Væggene er terrakottarøde, loftet har stuk, alle beslag er af messing, stolene og de indbyggede sofaer er i mørkt træ, de runde cafeborde af grøn marmor. - Vi ser så mange unge, så mange kendte, siger Lars Juul, som også selv træder med i tendensen og blandt andet skaber særlige kager til de københavnske modeuger i samarbejde med skiftende danske designere, i år Rikke Mai. - Vi lavede også en til klimatopmødet. Det er som om, det er blevet smart med kager, oplever Lars Juul. Og han kan roligt regne med at få yderligere succes de kommende år. Konditorier bliver dette års helt hotte mødested, spår fremtidsforskerne i sød korsang. - Det er da så tydeligt, siger Anne-Marie Dahl, direktør, Futuria. - Vi har fået nok af kolde afvaskninger! Vi er trætte af at skulle være så fornuftige, så fornuftige. Vi har fået ørerne tudet fulde af, at vi skal sørge for seks om dagen på den knap så sjove måde, at vi skal holde os slanke for ikke at blive syge, at vi skal spise sådan og sådan. Vi orker ikke mere, siger Anne-Marie Dahl, der derfor er "helt, helt sikker på", at konditorier går et forrygende år i møde. - Det er en sikker antibølge. Og også sund på sin vis, synes jeg. Det er næsten en slags oprør mod, at vi får hele skylden plantet på vores egne skuldre. Hvis du dør, er det fordi, du har levet usundt. Det giver ikke megen glæde ved livet, vel? Sødt har alle dage været en smule syndigt, en smule oprørende, nydelse er farligt. At være sammen med andre bare for at nyde strider mod alle mulige normer, både de islamiske og de protestantiske, de kapitalistiske og kommunistiske. Det er ineffektivt og uden mål. Det provokerer dem med magt, dem, der bestemmer over en og vil have en til at yde noget ganske bestemt, være på en bestemt måde, passe ind i normen. Og det er netop pointen. For ifølge Anne-Marie Dahl ved vi alle sammen godt, hvad der er sundt og usundt, rigtigt og forkert, men kun dem med overskud formår at rette sig efter det. Og det er også netop dem, der nu går på konditori. - Så kan de vise, at de har så meget styr på både kalender og kalorietabel, at de har plads til konditortid- og kage, siger hun, men mener ikke kun, det handler om selviscenesættelsen. - Nej, det er også et reelt behov for bare at få lov at nyde. For bare at bruge tid på at nyde. Uden bagtanker. At give sig selv lov til at give slip, give sig hen, siger Anne-Marie Dahl og tilføjer: - Men det er det nye statussymbol, så det gør ikke noget, andre ser en spise kagen ... Kvalitet skal der til Men det skal ikke være en hvilken som helst kage. Heller ikke hendes kollega, direktør i Fremforsk, Jesper Bo Jensen, regner med smørkagens genkomst. - Det skal være kvalitet. Det skal virkelig være den lille, men udsøgte forkælelse. I krisetider som nu skærer vi de store forkælelser væk, fordi vi ganske enkelt ikke har råd, men vi holder fast i de små - som kager, afskårne blomster og biografbesøg, siger Jesper Bo Jensen, der kalder konditorbesøget et sikkert valg, fordi man netop ikke har alkohol, som i en krisetid kan afkodes som tegn på en eventuel afhængighed og dermed svaghed. Han ser også konditorbesøgene som nogle timers flugt fra tiden, ikke blot krisen, men også det høje tempo og den stress, mange kæmper med. At vise, man har travlt og er en vigtig person, der ikke kan undværes, har været og er en del af cafémiljøet, hvor der endog også har sneget sig sunde og næsten slankende frokostretter ind. Så der er man ikke fri for at blive mindet om tidens krav. Hos Penny Lane i Aalborg oplever man skiftet efter fem år med café, konditori og delikatessebutik på samme gadehjørne midt i byen. - Vi sælger langt flere kager end før. Folk er også for at gå på café og spise sundt brød som før, men nu vil de have plads til kagen også, fortæller direktør Maria Johansen, der heller ingen nedgang har haft i krisen. Tværtimod. - Folk under sig selv nydelsen, og de går efter hele oplevelsen. Det er i caféen, vi sælger de store kager. De vil sidde her og nyde, ikke skynde sig hjem med den, erfarer hun, der er sikker på, at det er stedets nostalgiske stemning, der tiltrækker. - Vores største hit er den gammeldags hindbærsnitte bagt med smør. Dem kan vi aldrig få bagt nok af, fortæller Maria Johansen. At vende tilbage til de trygge gamle dage ligger lige for, når nutiden er for kaotisk. Derfor forandrer Lars Juul kun usynligt på La Glace, så usynligt, at selv faste kunder ikke lagde mærke til, at linoleumsgulvet for et par år siden blev udskiftet med tæppe. Andre prøver at lege med traditionerne, så de stadig ses, men også drilles. På The Royal Café på Amagertorv bruges selvfølgelig al det opdaterede musselmalede porcelæn, som Den Kongelige Porcelainsfabrik har fået tegnet i tidens ånd. Og selvom kagernes opskrifter er, som de altid har været, er glasuren sjov og skør. Det samme er indretningen med H.C. Andersens papirklip i kradse farver og Flora Danica-motiver malet i megastørrelse på bagvæggen. Caféen forbinder det nye og gamle på en måde, der er så stilsikker, at den har været top of the pops, siden den åbnede for snart tre år siden. Omtrent samtidig åbnede henne på Vesterbro, i Oehlenschlægersgade, et fransk konditori, hvor tiden er blevet fransk, men stadig står stille, og hvor indehaver Patrice Bondu helst er fri for omtale. - Jeg er ikke så glad for reklame. Det skal være et ægte sted, det her, siger han, hvis møller- og bagerslægt fra Bretagne i mere end 500 år har skabt godt brød og søde kager på fransk manér med friske bær og "nul flødeskum, nul marcipan, nul kanel, det skal ikke være tungt, men let." - Opskrifterne er de traditionelle. Det er det, man vil have nu, siger Patrice Bondu, der har været forretningsmanden bag flere caféer, nu sammen med landsmand og konditor David Piffre. Begge er de kommet hertil "på grund af kvinder og blevet her på grund af børn," som Patrice Bondu formulerer det. - De kongelige har fået kaget leveret, og der kommer flere og flere kendte, så nu er 80 pct. smukke og smarte kvinder som jer, flirter han og fuldender dermed den følelse af forkælelse, som netop franskmænd kan give videre. Både med og uden kager.