EMNER

Kys under egen ten

Det er igen blevet populært at have mistelten i haven

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De små bær klemmes forsigtigt fast til en gren og med lidt held kan man så få egne mistelten. Foto: Grøn Kommunikation

Mistelten er symbol på renhed og uskyld, og kysset under den er tegn på kærlighed. Ifølge et gammelt sagn vil en ung pige, der ikke kysses under misteltenen, heller ikke blive brud det følgende år, og det skal såmænd nok også passe den dag i dag, for så travlt har man vel jo heller ikke. Egentlig er det dog en nytårshilsen, en gammel engelsk skik. Englænderne hængte mistelten op under loftbjælken nytårsnat præcist kl. 24.00, og samtidig fjernede de et gammelt bundt, der havde hængt siden forrige nytår. Herefter førte man de unge piger ind under tenen og ønskede den glædeligt nytår med et kys. Misteltenen beskyttede også beboerne mod hekse, onde ånder og ildebrand og hængte man mistelten op i frugttræerne nytårsnat, forsøgte man at sikre sig en god høst af frugter det følgende år. Mistelten vokser ikke længere vildt i Danmark, bortset fra ganske få steder hvor den er plantet af mennesker, men i de danske haver, hvor romantikken blomstrer, findes efterhånden mange mistelten, og her klarer de sig glimrende. Der er ingen grund til at holde sig væk fra romantikken og det er netop nu, du kan gøre forberedelserne. Du får dog ikke det berømte kys under egen ten de første mange år. Det tager flere år, før misteltenen får en anseelig størrelse, men måske giver din elskede dig alligevel et kys for dit gode initiativ. Misteltenens slægtsnavn er Viscum, samme navn som en særlig fuglelim, der tidligere blev brugt her i landet, og som stadig bruges i Sydeuropa til at fange drosler og andre småfugle med. Herfra stammer udtrykket at hoppe på limpinden. Mistelten er sammensat af ordet mist og ten. Ten betyder planteskud, mens mist har to betydninger, fuglegødning og sygelig vækst. Om det er den ene betydning af ordet eller den anden, der har skabt navnet mistelten, er uvist. Mistelten er giftig, men langt fra så giftig, som den har ry for. Både kreaturer og vildt spiser planten med stor fornøjelse. Men udtræk fra planten kan i meget store doser sprøjtet ind i blodårerne give hjertelammelser. Misteltenens giftighed afhænger også af årstiden og værtstræet. Mest giftig er mistelten, der vokser på ahorn, lind, valnød, poppel og robinie, mens den er mindst giftig på æble og eg, og giftigheden er størst om vinteren og i juli. Omvendt bruges planten i lægekunsten som middel mod forhøjet blodtryk, åreforkalkning, klimakterieproblemer. Den hurtigste måde at få en mistelten i haven, er at købe et træ med en plante på. Ofte er det et paradisæble, planten gror på. Har du lyst, er det ikke vanskeligt at så bærrene. Det tager blot tid at se et resultat, og det er en god idé at sætte et bånd eller lignende, hvor man du har sået, ellers glemmer man hurtigt, hvor det nu er, man skal følge det spændende liv. Stort set alle løvfældende træer egner sig som værter, uanset hvor frøet kommer fra. Særlig let er det på æble, birk, ahorn, løn, tjørn, røn, bæveraps og poppel, men prøv blot på andre løvfældende træer.