Kystbeskyttelse meldes til politiet

Kystdirektoratet kalder kystbeskyttelse for ulovlig

Henrik Strømgaard
Hans Erik Cutoi-Toft. Foto: Hans Ravn
Kystsikring 3. januar 2018 12:28 - Opdateret 3. januar 2018 21:35

LØNSTRUP: Kystdirektoratet har onsdag besigtiget det, direktoratet betegner som ulovlig kystbeskyttelse syd for Lønstrup. Direktoratet forventer at melde sagen til politiet torsdag, oplyses det i en pressemeddelelse.

- Kystdirektoratet ser med stor alvor på den ulovlige kystbeskyttelse, der er foretaget ved Lønstrup. Her er der blandt andet skubbet sand og hældt flydende beton ud over kanten på skrænten, der er en del af det 292 hektar store internationale naturbeskyttelsesområde Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, fremgår det af pressemeddelelsen.

Kystdirektoratet har drøftet sagen med Hjørring Kommune.

- Sagen har topprioritet hos os, og det er uden tvivl ulovligheder, vi vil melde til politiet. Vi arbejder på at skaffe et grundlag for politiet at arbejde videre med, og det arbejde forventer vi at være klar med i morgen, siger områdechef Hans Erik Cutoi-Toft.

Kystdirektoratet er myndighed for kystbeskyttelsesloven og klitfredningslinjen, og ud over at besigtige skaderne består arbejdet med politianmeldelsen blandt andet i at undersøge ejerforholdene i området og hvilke matrikler, der er omfattet.

Det er tredje gang inden for få år, at Kystdirektoratet anmelder ulovlig kystbeskyttelse ved Lønstrup.

Henrik Strømgaard
Foto: Matthew Burnett

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...