Frederikshavn

Kysterne ej blåt til pynt

Havnekonference skal skabe mere liv langs kommunens kyster

- Selvom vi lever af de store industrihavne, så er vores knap 100 kilometer lange kystlinje og de hyggelige lystbådehavne noget af det rigtig tunge skyts, når det handler om at tiltrække turister, mener formand for teknisk udvalg, Lars M. Møller.?Foto: Peter Broen
- Selvom vi lever af de store industrihavne, så er vores knap 100 kilometer lange kystlinje og de hyggelige lystbådehavne noget af det rigtig tunge skyts, når det handler om at tiltrække turister, mener formand for teknisk udvalg, Lars M. Møller.?Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN: Der er omkring 100 kilometer kyststrækning i Frederikshavnkommune, og den strækning byder på både naturkyst, flere strande og syv lystbådehavne.

Og heri ligger der et uforløst potentiale i forhold til at skabe muligheder, mener kommunen.

Det gælder både for de mennesker der bor her, dem der overvejer at flytte hertil og dem, som er på besøg.

- Selvom vi lever af de store industrihavne, så er vores knap 100 kilometer lange kystlinje og de hyggelige lystbådehavne noget af det rigtig tunge skyts, når det handler om at tiltrække turister - og være en attraktiv bosætningskommune. Kysten, strandene og lystbådehavnene har et stort potentiale, og derfor sætter vi fokus på, hvordan vi på den bedst mulige måde kan udnytte det til gavn for flest mulige. Det handler om at skabe liv langs vores kyster, og det handler om at være parat til at danne ramme om fremtidens blå aktiviteter, siger Lars M. Møller, der er formand for teknisk udvalg.

Blå konference

Derfor afholdes en ”blå konference” 18. august, hvor der inviteres bredt i forhold til aktører der har interesse for det blå område.

Et af kommunens vækstspor er nemlig turisme, og kyst, strande og lystbådehavne er en vigtig del heraf.

I 2014 var der samlet set 40.800 overnatninger i kommunens lystbådehavne og 1,8 millioner mennesker besøger hvert år Grenen i Skagen.

- De traditionelle brugere af lystbådehavnene bliver færre, men heldigvis dukker der samtidig nye brugergrupper op. Vi skal udnytte det store potentiale, som ligger i vores kystlinje og i de åndehuller, som lystbådehavnene er. Derfor er det vigtigt at se på, hvordan vi udvikler de blå faciliteter og aktiviteter, så de også passer til fremtidens efterspørgsel. Med konferencen sætter vi fokus på at skabe liv og bedre sammenhæng på og mellem havnene - og langs kysten. Derfor ønsker vi at komme i dialog - både med foreninger og med andre interesserede, for at høre deres ideer til, hvordan vi udvikler de blå tilbud, siger Lars M. Møller.

Udvikling af lystbådehavnene

Med projektet, hvis fulde titel lyder, ”Ej blåt til pynt - liv i og på tværs af lystbådehavne og kyster i Frederikshavn Kommune” vil man altså sætte fokus på blå potentialer, udfordringer og muligheder langs den lange kystlinje.

Og hvordan gribes det så an?

Jo, teknisk udvalg er projektejer, og der nedsættes en styregruppe samt en projektgruppe, der får til opgave at kortlægge rammer og udviklingsmuligheder i de enkelte havne og på tværs af det blå Frederikshavn Kommune.

Det er også en del af opgaven at skubbe til og inspirere havne, foreninger med videre til at lave strategi og se nye muligheder, udvikle nye tilbud og indgå nye samarbejder.

På den baggrund sættes der retning og ambition for udvikling af lystbådehavne og de blå muligheder i Frederikshavn Kommune.

Arbejdet forventes at tage udgangspunkt i temaer som: Fysik, folk, fællesskab, fleksibilitet, forretning, fortælling, og det skal være afsluttet ved årsskiftet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden