EMNER

KystLink får nyt og større skib

Øger kapaciteten for fragt mellem Hirtshals og Langesund til det dobbelte

HIRTSHALS:Færgeselskabet KystLink har købt færgen M/S Stena Envoy, der sidst i maj bliver indsat på ruten mellem Hirtshals og Langesund. Stena Envoy erstatter Boa Vista, og den nye færge har dobbelt så stor kapacitet, hvad angår såvel passagere og gods. Stena Envoy har tidligere sejlet i farvandene omkring Irland, er bygget i 1979 men gennemgik i 1997 en fuldstændig renovering og ombygning. Det er rederiet Stena RoRo, der har solgt Stena Envoy til KystLink, som dermed styrker sin kapacitet voldsomt på ruten mellem Danmark og Norge. - KystLink har en markedsandel på omkring 20 procent af den fragt, der foregår via Skagerak, og det er klart, at vi med købet af Stena Envoy satser på at øge markedsandelen, siger bestyrelsesformand fra KystLink, Øyvind Hasaas. KystLinks nye færge er 150 meter længere end den nuværende Boa Vistas 142 meter, og Stena Envoy er også højere og ni meter bredere end den nuværende. Market manager Lasse Andersen fra KystLink understreger, at den nye færge vil give en bedre og hurtgiere overfart. - Motorkapaciteten vil være mere end fordoblet, det vil være hurtigere at laste og komme fra borde igen, ligesom overfart i kraft af stabilasatorere vil give bedre komfort, siger han. KystLink har 65 ansatte - og en omsætning for sidste år på 60 millioner norske kroner.