EMNER

Kystlink stævnet i Norge

Utilfredse naboer ved Langesund-terminal sender rederi i retten

LANGESUND:Det er ikke kun i Hirtshals, at rederiet Kystlink er røget ind i havneproblemer. I den norske havneby Langesund, hvor selskabets færge Pride of Telemark anløber, er Kystlink og rederiets norske medejer Grenland, blevet sagsøgt af 12 private husejere. De er naboer til Kystlink, og kræver erstatning, fordi rederiet i 2002 flyttede sine aktiviteter til havneterminalen i Langesund. Terminalen ligger i et boligområde, mindre end ti meter fra de nærmeste naboer. Kystlinks havneaktiviteter til stor gene for beboelsesområdet, som føler sig plaget af støj lastbiler, containere og trucks samt arbejde på skibe og terminal. Flere beboere er også utilfredse med, at få deres havudsigt spoleret. - Det vil påvirke ejendomsværdien voldsomt ved et eventuelt salg, siger beboernes talsmand John-Kåre Thilesen til det norske havneblad Nytt i Viken. Kystlink og beboerne har tidligere forsøgt at samarbejde sig ud af problemerne, men uden resultat. - Nu må vi afvente sagens gang. Vi overholder alle krav om støjniveau. Samtidig er både støj og terminalaktivitet mindre med den nye færge, end med vor gamle færge M/F Envoi, fortæller markedsdirektør Lasse Andersen fra Kystlink. Det er ikke afgjort hvornår retssagen går i gang.