Fiskeripolitik

Kystsamfund står bag fiskerne

Ni nord- og vestjyske borgmestre kræver ordentlige arbejdsvilkår for deres basiserhverv - åbent brev til regering og folketing

HIRTSHALS:4000 danske fiskere skal ikke kæmpe alene for bedre vilkår. 175.000 borgere i de nord- og vestjyske kystsamfund står bag. Det var tilsagnet fra ni kommuners borgmestre, vedtaget på Nordsøcentret i Hirtshals i går. I et såkaldt nødråb til Folketinget og regering kræver borgmestrene, at et "dybt kriseramt" fiskerierhverv får ordentlige arbejdsvilkår. "Det må være ret og rimeligt, at vi ikke nationalt overfortolker EU-aftaler på fiskeriområdet. Vi kan nationalt bestemme indenfor de aftalte rammer, men det sker omvendt hos os. Den danske regelfortolkning bliver alvorligt strammet op, mens man i andre lande har bedre selvforvaltning. Vi kræver vilkår, så fiskeriet kan planlægges og dermed genskabe indtjening til alle i sektoren, hedder det i udtalelsen, som kraftigt opfordrer folketing og regering til forstærket samarbejde med fiskernes organsisationer. - Flinkeskolen er forbi, erklærer borgmester Knud Størup, Hirtshals, der tog initiativ til mødet. Henvendelsen kan ses som en slet skjult kritik af fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), som på Danmarks vegne forhandlede den nuværende fiskeriaftale i EU. - Hun gør det sikkert så godt hun kan. Men det er vigtigt, at hvert enkelt folketingsmedlem med ansvar på området sætter sig ind i sit stof og giver ministeren de rette bemyndigelser til EU-forhandlingerne, påpeger Knud Størup. Med til mødet på Nordsøcentret var også formænd for for de nord- og vestjyske fiskeriforeninger og 1. næstformand i Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, Thyborøn, der hilser opbakningen velkommen. Mange må give op En prognose for fiskeriets indtjening i år fra Fødevareøkonomisk Institut viser, at den samlede indtjening i år falder med 30 pct. fra sidste år, at overskuddet halveres, og at fangstværdien falder med 20 pct. til 2,9 mia. kr. - Det kan vi holde til et enkelt år, men det er ikke første år, og får vi ikke vendt situationen i 2004, må rigtigt mange give op, erklærer formanden for Hirtshals Fiskeriforening, Erik Jespersen. I Hirtshals Kommune er 25 pct. af den erhvervsaktive befolkning afhængige af fiskeriet (fiskere, industri, serviceerhverv), og borgmester Knud Størup er overbevist om, at den faldende indtjening næste år vil slå igennem på de kommunale budgetter. Ganske få mennesker bærer dermed en væsentlig del af kystsamfundets økonomi, og de bliver stadigt færre. Efter seneste opgørelse, 2002, beskæftigede fiskeriet i Hirtshals Kommune 299 ud af samlet 7239 . Det er næsten 10 pct. færre end i 1998. I fiskeindustrien og den øvrige fødevareindustri er der 878 beskæftigede, et fald på 72 på fire år. Tilbagegangen i fiskernes antal er mindre i Skagen, og enkelte af de ni kommuner har endda fremgang, men helt overordnet tegner opgørelsen, der var foretaget til mødet, et billede af udsatte samfund. Beskæftigelsen er faldet knapt én pct. siden 1998, folketallet 1,5 pct. - Vi må forudse, at fraflytningen forstærkes, hvis nedturen i vores hovederhverv forsætter, fastslår Knud Størup. Dialog På mødet mellem lokalpolitikere og fiskeriformænd blev værdien af "dialog" fremhævet". Krisen har sit udspring i en stram regulering af fiskeriet, der igen er resultatet af en biologisk rådgivnings vurdering af hvilket fisketryk, bestandene kan tåle, men rådgivningen var ikke repræsenteret på mødet. - Vi vil gerne i en stærkere dialog med biologerne. Vi har den allerede i Østersøen, og via Nordsøkommissionen håber vi også at få det i Nordsøen. Vi vil gerne have biologerne med på de kommercielle fartøjer, så rådgivningen ikke alene sker på grundlag af prøvefiskeriet fra havundersøgelsskibet "Dana", siger Flemming Kristensen. Med til fiskerens krav om bedre vilkår hører også en mere smidig fiskerikontrol. - Vi taler ikke om at acceptere ulovligheder, men om at vise forståelse for erhvervets vilkår. Der er deværre folk, som ikke tåler at få en uniform på, bemærker Flemming Kristensen. Nu afventer de ni borgmestre en reaktion fra regering og folketing. - Sker der ikke noget, mødes vi igen i slutningen af november, oplyser Knud Størup.