Kystsikring inden for rækkevidde
Ni grundejerforeninger syd og nord for Lønstrup skal snakke med baglandet om treårigt forsøg med sandfordring

Efter de voldsomme storme i efteråret 2011 og foråret 2012 har der været stor debat om kystsikring. Billedet er taget i januar 2012 ved Nørlev Strand. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen
VESTKYSTEN:Ni grundejerforeninger ved Vestkysten går nu til deres bagland for at skaffe opbakning til et forsøg med samarbejde om sandfodring af deres truede kyster.
Det blev konklusionen på et møde, der i weekenden blev holdt på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.
- Vi havde et godt og informativt møde. Der er noget at arbejde videre med. Nu går de enkelte foreninger tilbage til deres bagland for på deres generalforsamlinger at få tilkendegivelse på, om de vil være med, siger Per L. Pedersen, formand for Sommerhusforeningen Harerenden.
Han har været medlem af en fælles arbejdsgruppe, der repræsenterer otte foreninger på kyststrækningen syd for Lønstrup til nord for Nørlev. Sigtet er at få et samlet 3 årigt forsøg med sandfodring på en 6,1 km kyststrækning med start i 2014.
Forudsætningen for deres samarbejde er at Hjørring Kommune fortsætter med at sandfodre ved Lønstrup, og at Skallerup Klit Feriecenter også bidrager aktivt på deres strækning.
Her siger feriecentrets direktør Niels Bro:
- Vi har haft det oppe at vende, men lige nu er emnet parkeret for at se tiden an for at se hvad der sker omkring os. I den sydligste del af vores strækning ser det godt nok ud, men i den nordligste del mister vi op mod to meter af kysten om året til havet. Desværre. Det kan vi ikke leve med.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.