La Coruna tabte topkamp

AaB's kommende UEFA Cup-modstandere blev slået 1-3 på eget græs af Sevilla og tabte dermed et skridt i toppen af den spanske Primera Division.

Sevillas brasilianske forward Luis Fabiano har store planer for VM. Foto: AP

Sevillas brasilianske forward Luis Fabiano har store planer for VM. Foto: AP

Deportivo La Cortuna havde alle odds med sig i lørdagens hjemmekamp mod Sevilla i den spanske Primera Division. AaB's kommende UEFA Cup-modstandere var foran 1-0 ved pausen og var desuden en mand i overtal efter udvisning af Sevillas Enzo Maresca. Alligevel vendte kampen rundt på en tallerken i anden halvleg, hvor Luis Fabiano, Renato og Diego Capel sørgede for en 3-1 sejr til Sevilla, der dermed rykker op på andenpladsen i rækken. Deportivo La Coruna kunne med en sejr have rykket forbi Real Madrid og op på fjerdepladsen, men nu må de nøjes med at dele femtepladsen med Villarreal, der spillede 3-3 ude mod Valencia og så Atletico Madrid, der først skal i aktion søndag.