Tyverier

LA: Staten skal betale for pensionstab

Finans-krisen har reduceret værdi af den Særlige Pensions- opsparing

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anders Samuelsen mener nu at samtlige partier i Danmark er passive. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Liberal Alliance (LA) stiller nu et opsigtvækkende krav til regeringen inden forhandlingerne om anlægsinvesteringer i kølvandet på skattereformen. Det liberale parti vil have genåbnet dele af skattereformen og kræver, at staten kompenserer borgerne for hver krone, de måtte have tabt på den tvungne Særlige Pensionsopsparing (SP). Nye oplysninger viser, at den enkeltes SP-opsparing kan være halveret i forhold til den seneste opgørelse fra ATP på grund af finanskrisen. Ifølge dinepenge.dk skal tusinder af danskere berede sig på et tab på op til 46,5 procent i 2008 og et yderligere fald i 2009. - Staten har billedligt talt først stjålet ens penge. Derefter har de placeret pengene et sted, hvor de er blevet mindre værd, end de var, da de stjal pengene. Det, synes vi, er for dårligt. Vores hovedkrav er derfor, at staten bør kompensere for det tab, som man uforskyldt har fået, siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen. Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance skal i løbet af de kommende dage forhandle om to puljer til henholdsvis anlægsinvesteringer i kommunerne og renoveringer af private boliger. Det er finanslovstof, hvorfor Liberal Alliance er med til forhandlingerne, selv om partiet sprang fra forhandlingerne om skattereformen. Stjæler naboens penge Kompensationen til borgerne for tab på SP-opsparingen er et helt centralt krav fra Liberal Alliance forud for forhandlingerne. LA mener, at staten skal opgøre den enkeltes tab og kompensere med et beløb, der svarer til, at pengene har stået på en almindelig lavtforrentet konto i banken. - Det svarer til, at jeg går ind til min nabo, stjæler nogle af hans penge, går på kasino med dem, og når han kommer og vil have dem tilbage, så siger jeg til ham, at han kun kan få det, der er tilbage, for resten har jeg spillet op. Det er ikke fair, siger Anders Samuelsen. /ritzau/