EMNER

Lågerne lukkes op til smukke haver

Aars parret Birthe og Jim Gruss åbner deres 6000 kvadratmeter store have for publikum. Privatfoto

Aars parret Birthe og Jim Gruss åbner deres 6000 kvadratmeter store have for publikum. Privatfoto

VESTHIMMERLAND:Nu er foråret nået så langt frem at haverne er et væld af farver, og det vil Vesthimmerlands Havekreds gerne vise frem, og i den kommende weekend begynder sæsonen for åbne haver. Det gælder bl. a. hos Evan Nielsen, Drosselvej 23, Aars. Han har en 1050 kvm stor parcelhushave med mange specielle planter, roser, stauder, rhododendron, liljer m.m. Hos Birthe og Jim Gruss, Ryttervej 21, Aars, er der også åben have 23. og 24. maj, hvor man kan se en 6000 kvm. stor, parklignende have, med mange rhododendron, trillium, juleroser, silkepæoner, hosta, dagliljer, iris m.m. Der er også flere vandpartier med vandløb, samt bænke i flere hyggekroge. Ligeledes er der åben have hos Linda Glerup og Finn Bertelsen, Fragtrupvej 47, Farsø, som har en 6000 kvm. stor landbohave med en 80 meter lang pergola i forskudte planer. Havelågerne åbnes også hos Inge og Preben Andersen, Myrhøjvej 12, Strandby, Farsø, som viser en 1200 kvm. stor landbohave med lukket gårdhave frem. Søndag 24. maj er der åben have hos Edna og Bent Overgaard, Nygade 2, Ranum, som har en 650 kvm. stor parcelhushave med en stor samling af dagliljer, iris, klematis, liljer, roser, astilbe og knoldbegonia. Blandt de åbne haver er endvidere Skovhuset, Hvorvarpvej 8, Hvorvarp, hvor m,an kan opleve en tre hektar stor privat park og skovhave, hvor det enkle og grønne er i højsædet. Skovhuset har åben næste hele året og 6. og 7. juni er haven åben med speciel kunst og poesi, krydret med musik.