Brovst

Lån af toilet kostede 1500 kroner

BROVST:Omkring klokken 14.20 torsdag eftermiddag bankede en ung mand på døren i Mølleparken. Husets beboer, som er en mand født i 1920, åbnede op. Den unge mand bad om at måtte låne toilettet, og det fik han lov til. Efter besøget blev den ældre herre dog mistænksom og opdagede, at der var forsvundet 1500 kroner. Den unge mand beskrives som ca. 20 år gammel, 170 cm. høj og muligvis med navnet Søren.