Lån din musik over bibliotekets net

} NETMUSIK: Arden Kommunes Biblioteker tilbyder som noget nyt borgerne gratis musikudlån online via Bibliotekernes Netmusik med 35.000 numre fordelt på alle genrer .Via www.bibliotekernesnetmusik.dk kan man låne og lytte til musik online uden at komme i konflikt med loven om ophavsret. Således kan man lytte til 30 sekunder af en sang, inmden man eventuelt låner den. Lånetiden er enten på et eller syv døgn. For at afspille musikken kræves Windows Media Player version 9 på pc med Win 98 SE eller bedre. Musikken stammer primært fra danske cd'er udgivet fra 1982 frem til i dag. Mange af musikkens forskellige genrer er repræsenteret. Eksempelvis kan man lytte til Junior Senior, Povl Dissing, Jesper Thilo, Liva Weel, Drengene fra Angora, Gnags, Zapp Zapp, Nephew og mange andre flere danske og udenlandske navne. Men der arbejdes på at få et større udenlandsk repertoire ind i Bibliotekernes Netmusik. På bibliotekets hjemmeside kan interesserede selv søge yderligere oplysninger. Eller man kan spørge ved skranken. } FODBOLD: Der venter Jarl Ardens bedste fodboldspillere en spændende udbaneopgave i toppen af serie 3 i morgen eftermiddag. Også Spentrup jagter nemlig den andeplads, Jarl mistede via uafgjort i en målløs kamp mod Mariager - efterårets først pointtab. Oprykningspladsen indtages af Fjorden med 40 point foran Arden og Spentrup med 39 og 36 point. Og der resterer kun fire spillerunder. "Vi er nødt til at vinde i Spentrup, hvis vi skal holde fast i toppen", siger Jarl-træner Henrik Andersen. Vel vidende, at der venter en skrap modstander. II foråret vandt Arden knebent med 2-1 på egen boldgade.