Lån musikdownloads på biblioteket

Bibliotekerne i Vesthimmerland tilbyder ny lånerne musik via internettet

Nu behøver du ikke længere vente på cd¿erne. Med bibliotekstjenesten Netmusik.dk kan du downloade de nyeste musiknumre på udgivelsesdagen.arkivfoto

Nu behøver du ikke længere vente på cd¿erne. Med bibliotekstjenesten Netmusik.dk kan du downloade de nyeste musiknumre på udgivelsesdagen.arkivfoto

Musikelskere får nu en ny mulighed for at få adgang til de nyeste udgivelser. Vesthimmerlands biblioteker har nemlig købt adgang til Internettjenesten Netmusik.dk, hvor lånerne får adgang til mere end 360.000 forskellige numre. Der er musik af alle typer og alle genrer. Netmusik.dk har aftaler med de fleste danske pladeselskaber og flere af de store internationale. Bibliotekschef i Vesthimmerlands Kommune, Bo Jacobsen fortæller, at kommunens fire biblioteker var tilbageholdende med at tilknytte tjenesten i begyndelsen. - Nu er der kommet mange flere musiknumre med, så nu har vi besluttet også at udbyde servicen, siger Bo Jacobsen. Bibliotekschefen fortæller, at der har været flere forespørgsler fra kunder, som gerne ville benytte tjenesten, og det har påvirket beslutningen. Kulturministeriet og musikbranchen har indgået en aftale, der har medført at nye udgivelser først kan lånes på biblioteket i cd-form efter nogle måneder. Musikbranchen håber på denne måde at kunne begrænse kopiering. - Det nye tiltag har medført, at færre låner musik på biblioteket, siger Bo Jacobsen. Han håber, at rigtige mange vesthimmerlændinge vil benytte og få glæde af den nye mulighed med udlån via internettet.