Lånere mærker sparetider

Længere ventetider på at låne de nyeste, populære bøger - det er hvad brugerne af bibliotekerne i Jammerbugt Kommune kan se frem til.

Færre nye bøger vil blive købt ind næste år i Jammerbugt Kommunes biblioteker, oplyser ledende bibliotekar Susanne Hjorth Hansen (billedet). - Materialekontoen bliver beskåret med 257.000 kr., og det vil betyde længere ventetid for lånerne på de nye populære bøger. Arkivfoto: Erik Sahl

Bibliotekerne skal spare to procent på næste års budget, lige som andre institutioner i kommunen. Det betyder, at der skal skæres 257.000 kr. af bibliotekernes rådighedsbeløb. - Det eneste sted, vi kan hente dem, er på materialekontoen, hvis ikke det skal ramme de ansatte, og der er skåret i forvejen, forklarer ledende bibliotekar Susanne Hjorth Hansen, Brovst. Jammerbugt-bibliotekerne råder i år over en samlet indkøbspulje på godt 1,5 mio. kr. til bøger, andre udlånsmaterialer samt tidsskrifter og aviser, og den falder næste år så til 1,25 mio. kr. - Det kan ikke undgås, at lånerne kommer til at mærke det, siger Susanne Hjorth Hansen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion onsdag.