EMNER

Lånerusens kætterske eftertanke

JAMEN, hvor herligt. Op af stolen, ud at købe stort ind. Meget stort. Ny bil, nyt køleskab, måske en pels, måske en rigtig lang og god udlandsrejse - eventyrrejsen. Har vi mon råd? Er kontoen ikke lidt juleoverspændt? Måske helårsoverspændt? Sniksnak. Thor har sagt det. Thor ved bedre. Thor er vor finansminister og har netop fremlagt en økonomisk redegørelse, som direkte skulle bevise, at vi har rigeligt råd. Sådan har vi i hvert tilfælde forstået det. En økonomisk ekspert fra en af vore store kreditforeninger var umiddelbart efter fremlæggelsen fuldstændig enig. Han mener, at vi hver især - sådan i gennemsnit - har en formue på 600.000 kr. at gøre godt med. Altså alle os med fast ejendom. Derudover skattelettelsen som alle de andre - dem uden fast ejendom - selvfølgelig også har at rutte med. Så oven i julefrokostrus og anden form for julerus må vi nu se at få håndteret den store, altoverskyggende forbrugerrus. Vi må ud i ræset, skabe trængsel og alarm, om ikke i den gamle julesangs rette ånd så i hvert tilfælde i Thor P's. Helt sikkert i de bugnende lånekassers gyldne lampeånd. Længe har de forsøgt at få os trukket til truget. Og hvor vi nu - hvis finansministerens vilje ske - endelig vil trænges for at skaffe os lån, som vi heldigvis ikke skal afdrage på før engang om realitetsdulmende mange år. Men som vi skal ud at bruge til alle de ting, vi har ønsket os så længe. Hvis vi altså gør det. For selv om de økonomiske forpligtelser fortoner sig i en behageligt fjern fremtid, når lånene skal til at betales tilbage, så er der alligevel noget, der gnaver. Måske tømmermænd på forskud. For nævnte finansministeren ikke noget om en forpligtelse, noget med, at vi - de rusbefængte forbrugere - skal sørge for at få samfundshjulene sat igang. Skattelettelsen rækker formodentligt ikke langt i det spil - specielt ikke når finansministeren i samme åndedrag forsøger at udglatte enhver social panderynke med det glade budskab, at regeringen ikke har indfriet sit løfte om at skære i det offentlige forbrug. Det er større end nogensinde!! Jamen, det sagde finansministeren faktisk. Så er det jo man sidder og får privatøkonomiske rynker i panden. For hvordan er det så lige, at alle vi - samfundets økonomiske trækdyr - skal få det hele til at hænge sammen. Kan vi virkelig bruge så meget af den formue, vi må tage hjem i lån, at vi kan nå at trække samfundet igang, inden det går helt galt. Og inden vi allesammen skal til at spinke og spare igen, fordi vi skal igang med at betale den lånte forbrugsrus tilbage med renter og renters rente. Man kan blive helt svedt i hjernevindingerne af den slags regnestykker. Så måske skulle man se tiden lidt an. Og i hvert tilfælde lige lodde dybden i skattelettelsen og det opsving, som vi endnu har til gode at se skyggen af. Skønt, må man erkende, hvis et opsving kan tales igang, så står finansministeren til en guldmedalje. Problemet er bare - ja undskyld Thor, men sådan føles det - at det er os, der skal betale opsvinget, i første omgang. Og hvis de andre så svigter os og slet ikke leverer det lovede internationale opsving. Jamen hvad så, når nu det offentlige forbrug bare stiger og stiger STOP! Fuldt stop. Her står vi af. Fornuften er røget i smeltedigelen, og hjernen er under nedsmeltning. NU ER PENGE ikke alt. Heldigvis. Hvis det bare ikke var sådan, at det er rigtig træls ikke at have nok af dem. Derfor kan man da også godt forstå, at politikere kan blive nødt til at have så mange betroede hverv, at de slet ikke har tid til at passe dem. Til gengæld er de sikre på at få fuld betaling for dem alle, hvad enten de er der eller ej. Venstremanden Jens Christian Larsen fra Frederikshavn er valgt til både amtsråd og folketing samtidig med, at han varetager en række andre tillidshverv. Alt i alt takseret til en månedsløn på knap 55.000 kr. Altsammen al ære værd, men også en demokratisk tanke værd. For hvad nytter det at ville tage ansvar og være med, hvis man gang på gang ikke er der, hvor man skulle være, fordi man også skal være et andet, måske to andre steder. Jens Chr. Larsen valgte f.eks.at tage til Moskva som valgobservatør i stedet for at deltage i sundhedsudvalgets seneste møde i Nordjyllands Amt. Nu er det faktisk lige før hjernevindingerne sveder igen, så vi hopper lynhurtigt over til et foretagende, hvor millioner af kroner virkelig skiller vandene - musikkens efterhånden berømte hus i Nordjylland. Et underskudsforetagende længe før der så meget som er taget et spadestik eller flyttet en mursten. Det efter beskrivelsen meget fornemme og meget berømte østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au forlanger 200 millioner kroner mere end de 460 millioner kr., der er til rådighed. OG SÅ ER vi sådan set tilbage, hvor vi begyndte - ved de penge vi ikke har, men som vi meget gerne vil bruge. Hvis vi altså tør! Rigtig god søndag