Låsby-Svendsen vil ikke have hjælp

Susanne Kristine Jensen
Låsby-Svendsen ejer op mod et halvt hundrede huse i Nordjylland. Foto Per Kolind
Jammerbugt 25. oktober 2008 06:00

JAMMERBUGT: Frivillighed er et af nøgleordene for byfornyelsesprojektet, men er der husejere, der ikke ønsker at deltage i projektet, har kommunen andre og stærkere redskaber klar. - I første omgang forsøger vi at få ejerne til at gå med til at gøre noget ved deres hus eller grund frivilligt med økonomisk støtte fra os, fortæller Helle Bak Andreasen, formand for Tema - og Udviklingsudvalget. Men hun tilføjer, at den nye byfornyelseslov giver kommunen mulighed for at erklære et hus uegnet som menneskebolig, også selvom der ikke bor nogen. - Det er helt klart en mulighed, vi vil gribe til, hvis det bliver nødvendigt, slår hun fast. Låsby-Svendsen ikke glad Låsby-Svendsen, der har en del huse i Jammerbugt Kommune, er ikke glad for det nye projekt. Han vil ikke have økonomisk hjælp fra Jammerbugt Kommune til at sætte sine huse i stand. - Folk må selv betale for at sætte deres huse i stand, og det gælder også mig, konstaterer Jens Peter Svendsen, Låsby-Svendsen. Han tilføjer, at han mener, at kommunen bør bruge de penge på andre områder. I samme åndedrag erklærer han, at han begynder renovering af sine huse i kommunen allerede den første november.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...