Laber Lamborghini

9. marts 2003 07:00

GENEVE: Lamborghini skal ikke længere være reserveret til de stenrige arabiske prinser. Også ganske almindelige rigmænd skal have råd til den smarte italiener, der på danske plader nok vil koste i omegnen af 2,7 mio. kr. Efter at Audi har overtaget fabrikken er der kommet styr på tingene og efter introduktionen af Murcielago sidste år, er italienerne klar med en ny lille model. Den er døbt Gallardo og er markant mere diskret end den voldsomme storebror. Kræfter mangler den dog ikke. Med en tophastighed på knap 310 km/t er der dog ikke noget særlig hverdagsagtigt over præstationerne. V10-motoren med 5-liter slagvolumen yder 500 hk, som overføres til vejen via permanent 4-hjulstræk. Bilen har alu-spaceframe og vejer 1430 kilo. Sjovt nok lancerer Lamborghini bilen på næsten samme tid som Aston Martin vil bringe deres nye model på markedet. Det er den model, som er tegnet af danske Henrik Fisker

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...