Laboratorium midt i byen

XXX FRISK FOTO TAGES TIRSDAG XXXX

XXX FRISK FOTO TAGES TIRSDAG XXXX

UDNÆVNELSE:Laboratoriet ligger lige uden for døren, når den nyligt udnævnte professor Gitte Marling sidder ved sit skrivebord. Hun forsker og underviser i Urban Design - en udvidet form for byplanlægning, der lægger vægt på både byrum, bydesign og borgernes brug af byen. Med daglig arbejdsplads i Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Designs hovedbygning, der ligger på Gl. Torv centralt i Aalborg, befinder hun sig midt i den store omlægning af Aalborg fra industri- til oplevelsesby, der står på i disse år. - Vi bruger byen meget i undervisningen. Vi går ud og måler op, vi ser på hvordan byen orienterer sig mod sol og vind, ligesom vi interesserer os meget for, hvordan borgerne bruger byen, siger Gitte Marling. Hun mener, at Aalborg er blevet en bedre by de seneste 10 år: - Overordnet set har Aalborg Kommune taget et stort træk med havnefronten. Det er et fantastisk flot stykke arbejde, og jeg tror, at hele området langs fjorden bliver byens nye store rum. Det rummer både opholdsarealer og mulighed for de mere aktive. Afgørende er det nemlig, at man blander funktionerne. Ellers risikerer planlæggere at skabe flotte store byrum, der kun henvender sig til bestemte grupper, typisk den del af middelklassen, der har rundet de 60 år. Gode byrum giver både oplevelser og gode levevilkår for alle grupper: - Med de kollegier, der er ved at blive bygget ved siden af Utzon-Centret, får unge også ejerskab til havnefronten. Jeg så også gerne et kulturcenter for nydanskere i området ved Musikkens Hus og Nordkraft, siger Gitte Marling. Samtidig gælder det om at finde balancen mellem på den anden side begivenheder, der kan tippe over i ren tivolisering med evige arrangementer, musik og larm, og på den anden side at skabe mødesteder på tværs af aldre, interesserer og kulturer. Hun føjer til, at Urban Design handler om meget andet end gamle bykerner og havnefronter. Det kan også dreje sig om nye områder som City Syd eller såkaldte transitrum, altså banegårde, banegårdspladser, lufthavne og alle de andre byrum, der er knyttet til transport. Selvom titlen som professor mso (det står for "med særlige opgaver") er frisk - den har hun kunnet smykke sig med siden 1. juli - så er Gitte Marlings tilknytning til Aalborg Universitet langt ældre. Hun har været lektor i fysisk planlægning på AAU siden 1984, og sammen med Hans Kiib og Marianne Knudstrup udgjorde hun trio, der som de første blev ansat til at opbygge Institut for Arkitektur og Design i 1998. Før AAU var hun ansat i Århus Amtskommune efter sin arkitekteksamen i samme by i 1977. Fra '77 til '80 havde hun en treårigt forskningsstipendiat, også i Århus. Hendes udnævnelse bliver markeret med en tiltrædelsesforelæsning på fredag. I den vil hun præsentere de første resultater af et nyt forskningsprojekt, der undersøger danske byrums- og kulturprojekter. Henved 20 danske byer fra Holstebro til København indgår i projektet, der ud over den konkrete ændring af byen blandt andet også ser på kommunal organisationsudvikling som følge af byudviklingen. Gitte Marling nævner Alsion i Sønderborg med banegård, musikhus, videnskabscenter og universitetsafdeling i en sammenhæng som et vellykket eksempel, når det gælder om at skabe nye byrum. Også havneparken på Islands Brygge i København er værd at fremhæve som en smeltedigel for aldre og kulturer. Som professor vil hun gerne arbejde mere med de nordjyske byer og deres udvikling ud fra spørgsmålet: Udnytter vi vores potentiale? - Det er et rigtig dejligt forskningsområde. Jeg møder mange engagerede og visionære mennesker i modsætning til dem, der forsker i nød og elendighed, siger Gitte Marling. Den 58-årige professor snakker også arkitektur derhjemme: Manden er arkitekt, og det samme er to af de tre børn. Den yngste går i gymnasiet.