Lad andre bestemme

Nyrup 1. februar 2005 05:00
POLITIK: For mange år siden betød det ikke alverden, hvem der satte sig for bordenden efter et valg. Det blev først helt afgørende, da samfundet kom i store økonomiske vanskeligheder i 70'erne. Poul Schlüter gjorde en forskel. Han fik vendt en negativ samfundsøkonomisk udvikling, så det kunne mærkes overalt. Desværre gik tingene efterhånden i stå – bortset fra arbejdsløsheden, der steg og steg. Nyrup fik vendt en negativ udvikling. Desværre vendte han ryggen til de mange problemer, der udsprang af flygtninge/indvandrer-situationen. Det tog Fogh sig af, ligesom han sendte et nødvendigt signal om, at han godt vidste, at der er en grænse for, hvor meget jeg har lyst til at betale i skat. I de sidste dage er det blevet krystalklart, at den kommende valgperiodes altafgørende opgave igen bliver at sikre beskæftigelse og udvikling. Da perioden siden 1982 har vist, at det er afgørende, hvem der sidder for bordenden efter et valg, er jeg ikke i tvivl om, at det nu er "de andre", vi har brug for. Et konkurrencebaseret idégrundlag med indbygget splittelse, utryghed og negativ dynamik, kan ikke løse den opgave, der skal løses nu. Derfor er det de andre, vi har brug for.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...