Lad bare elektroderne gøre arbejdet

Mange kvinder får hjælp til vægttab med træningssimulator

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

For­ud for be­hand­lin­ger­ne for­eta­ges en kropsanalyse af kun­den, som al­tid er en kvin­de. Foto: Ben­te Po­der

HJØRRING:Er bestræbelserne på at slippe af med juleovervægten lidt uoverskuelige, så kan der være hjælp at hente hos firmaet Bailine. Her kan man styrke musklerne i en datastyret træningssimulator, få personlig kostvejledning og hjælp med at slippe af med nogle kilo. Men det er kun for kvinder. - Sådan er Bailines koncept, forklarer Tina Christiansen, som for tre år siden overtog franchiseaftalen med Bailine efter Vivi Vang Jepsen, som startede klinikken i Østergade i 2003. I dag er Vivi i fuld gang med at indføre Bailine-princippet i Italien. Tina er selv en effektiv forretningskvinde, som foruden Bailine i Hjørring driver Q8-tankstationen i Sindal samtidigt med Bailine-klinikker i Thisted og Hobro. - Jeg prøvede første gang Bailine hos Vivi, mens jeg bare havde tankstationen. Jeg ændrede ikke på min kost, men blev reduceret i både centimeter og vægt på bare fem behandlinger, og så var jeg solgt, siger Tina Christiansen. Hun fortæller, at kunderne starter med en gratis prøvebehandling, hvor der bliver foretaget en figuranalyse, så man kan se, hvor det er, kvinden skal reducere i centimeter. Hun bliver vejet og målt overalt på kroppen. - Vi måler derefter hver femte gang. I starten vil kunden altid reducere i centimeter, fordi kroppen bliver strammet op, men derefter kan det godt gå i stå, hvis ikke der samtidigt ændres på kosten. Derfor taler vi også altid kost med kunderne. Tina Christiansens kunder er meget forskellige både i alder og motiv til at komme hos Bailine: - Nogle kommer her for at slippe af med en overvægt, mens andre kommer, fordi de har opdaget, at det hjælper dem, hvis de har skavanker som ondt i ryggen eller kolde fødder. Der findes langt over 200 forskellige programmer til træningsstimulatoren. Tina Christiansen anbefaler, at man træner i Bailine to gange om ugen i begyndelsen. Behandlingerne bliver billigere, jo flere man køber ad gangen. For eksempel koster ti gange 2700 kr. - Nogle virker behandlingerne hurtigere på end andre, og nogle taber sig lettere. Det største vægttab, vi har haft, er på 3,9 kilo og 25 cm på en uge, siger Tina Christiansen.